Anden verdenskrig har altid været en periode af vores historie som filmverdenen elsker at vende tilbage til, ikke kun for at lave storslåede krigsfilm for også andre genre har nyt godt at tidsperioden. Vi vender endnu engang tilbage i det det romantiske drama Allied der har Brad Pitt og Marion Cotillard i hovedrollerne.
Året er 1942 og scenen er sat i Fransk Marokko, nærmere bestemt Casablanca. Marion Cotillard som spiller Marianne Beauséjour arbejder for den franske modstandsbevægelse og befinder sig i Casablanca for at infiltrere ambassaden og bane vejen for at den canadiske officer Max Vatan (Brad Pitt) kan få adgang til og dræbe den tyske ambassadør. Max og Marianne kender ikke hinanden, men har fået til opgave at arbejde sammen på denne mission hvor de skal fremstå som et forelsket gift par. Heldigvis passer kemien godt mellem de to og det bliver ikke noget problem at arbejde sammen og selvfølgelig vokser følelserne mellem de to.
Deres mission i Casablanca lykkedes og Max bliver sendt tilbage til England, hvor han er udstationeret og arbejder for efterretningstjenesten på den kommende invasion af Europa. Da følelserne blomstrede mellem Max og Marianne i Casablanca har han arbejdet hårdt på at få hende til England og det lykkedes seks måneder efter hans hjemkomst at få hende sikkerhedsgodkendt. Marianne kommer til England og de to bliver gift og får et barn. Tiden går og en dag bliver Max kontaktet af en specialafdeling indenfor efterretningstjenesten som beskæftiger sig med spionage og de mistænker at Marianne er en tysk spion. Det tror Max selvfølgelig ikke på, men tanken om at hun skulle være en tysk spion, er nu plantet i hans hoved og han sætter sig for selv at efterforske om der er hold i mistanken, trods ordre om at gøre det stik modsatte.
Hvad filmen ender med skal jeg ikke afslører her, men den interesserede læser har måske bidt mærke til at scenariet er vendt rundt: I Casablanca er det Marianne der har infiltreret tyskerne og har banet vej for Maxs ankomst og i England er det Max der er taget tilbage og har banet vejen for Mariannes ankomst. Udover denne historiske krølle sker der desværre ikke det helt store i denne film. Slutningen vil næppe komme som den helst store overraskelse og filmen bæres langt hen af vejen af skuespillerpræstationerne af henholdsvis Brad Pitt og Marion Cotillard godt suppleret af Jared Harris.
Jeg har været så heldig at se Allied i 4K og det har der både været fordele og ulemper ved. Fordelene opvejer dog ulemperne, så i sin helhed positivt. Problemet med 4K er at mængden er detaljer i billedet bliver større og at billedet bliver skarpere. Dette bevirker at den tekniske side skal sidde lige i skabet, og her fejler Casablancas ørkensekvenser. Det er i ørkensekvenserne desværre alt for tydeligt at skuespillerne går foran en greenscreen og at ørkenen bliver digitalt indsat efterfølgende og det er let at se fordi den digitale ørken er alt for stilren og køn i forhold til hvordan en rigtig ørken ville se ud. Alt andet fungerer dog, både Casablancas støvede gader og smukke huse samt det krigshærgede London fungerer rigtig godt og det er ikke nær så tydeligt hvad der er digitalt og hvad der er rigtigt.
Farverne er holdt forholdsvis naturlige, dog en smule forstærkede i enkelte scener, men i sin helhed noget der giver billedet et godt punch. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige, hvor den sorte også får lov til at have en god dybde i aftenscenerne. Detaljegraden er også utrolig god og der kan ses skægstubbe, rynker, ar og tydelige urenheder i folks hud. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden som bliver leveret i DTS-HD Master 5.1. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde, som selvfølgelig bliver skruet op for de forskellige elementer når der er action i scenerne. Dialogen som er et vigtigt element for filmen går rent igennem og overdøves ikke af førnævnte action elementer som er ligeledes vigtige. En rigtig flot lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege og bruges aktivt.