Da vi forlod Desmond Miles i skikkelse af lejemorderen Ezio Auditore i Vatikanet i det 14. århundrede, havde han netop forpurret Tempelriddernes plan om, at benytte Edens Æble til at opnå verdensherredømmet. Ezio er flygtet fra Vatikanet da vi møder ham i byen Monteriggioni, hvor han er ankommet til sin villa.
Jeg er i gang med tredje del af Assassins’s Creed serien fra Ubisoft, som udkommer d.18. november til PS3 samt Xbox og lidt senere til pc. I første spil blev Desmond holdt fanget af de moderne Tempelriddere organiseret i virksomheden Abstergo. Gennem maskinen Animus kunne han gennemleve perioder i sine forfædres liv. I første spil var det i skikkelse af Altäir som hærgede i mellemøsten, indtil han fandt ud af at chefen måske ikke var helt fin i kanten.
I andet spil var han nået til renæssancens Italien som Ezio Auditore, hvor han sammen med den hemmelige orden af snigmordere skulle forhindre Tempelridderne i at bruge Edens Æble. Selvom dette er den hurtigste opsummering af 2 omfattende spil jeg har lavet til dato, så fortvivl ikke. Assassin’s Creed Brotherhood starter med et fremragende sammenklip af de vigtigste begivenheder hvis du er helt ny spiller eller har glemt hvor langt vi er nået.
Den store cliffhanger fra 2’eren leder direkte ind i handlingen her i det tredje spil. I nutiden, eller rettere i 2012 hvor nutids handlingen er sat, flygter snigmorderne også til Monteriggioni hvor deres Animus stilles op i kælderen i Auditore villaen. Så er det ellers tilbage med Desmond i Animus maskinen, så han forsætte kampen mod de onde Tempelriddere som forsøger at opnå verdensherredømmet, selvfølgelig kun for at vi alle kan leve godt og trygt.
Handlingen er sat i Rom hvor Borgia’erne, som er en denne tidsalders Tempelriddere, holder hele byen i et jerngreb. Du skal selvfølgelig befri byen fra det tunge åg af undertrykkelse, gennem mange varierede missioner. Langt hovedparten går selvfølgelig ud på at myrde forskellige nøglepersoner og løse forskellige opgaver. Samtidig skal du skabe alliancer og opbygge en hær af lejesoldater og snigmordere. Du befrier et område ved at slå den lokale Borgia kaptajn ihjel og sætte ild til det vagttårn som knejser over området. Det åbner så op for at du kan købe og istandsætte butikker og bygninger, som hjælper den gode sags tjeneste og giver en klækkelig indtægt.
Det er værd at understrege, at denne gang er det med at bygge og istandsætte en integreret del af spillet. Det kan man ikke sige det var i Assassin’s Creed II, hvor det nærmest var overflødigt. Nu er der mini opgaver i hver butik som giver adgang til nye våben, skattekort eller anden udrustning. Meget elegant lavet og slet ikke til at genkende fra det første upolerede forsøg fra 2’eren. Der er også mange andre spændende gameplay elementer, til dem som gerne vil have det hele med. Når du kommer så langt, at du kan lave dit eget snigmorder laug, kan disse sendes ud på opgaver i hele verden, så de bliver dygtigere når de skal kæmpe i Rom.
Der er også et kærligt gensyn med de mystiske Romulus tilbedere og de store huler hvor der findes skatte. Denne Assassin’s Tomb del er et velkommet skift ned i tempo fra det som er i hovedhistorien. Det er opgaver hvor du skal benytte alle dine parkour evner for at komme igennem de fabelagtige designede udfordringer. Selv Lara Croft ville være kommet til kort, for det er ikke alt et par cal. 45 pistoler kan klare. Nogle gange skal der mere end almindelig opfindsomhed til. Kombineret med de mange mindre opdateringer som f.eks. henrettelses række (kill streak) og den lille fikse indikator til venstre for mini kortet som viser afstand til det aktuelle mål, vil jeg sige, at dette suverænt er det bedst fungerende gameplay set over de tre spil. Styringen er elegant selvom du ind imellem kommer til at ramme en forkert tast i kampens hede. De kontekst afhængige funktioner er fyldende og gennemtænkte.
På den tekniske side er der ikke meget at komme efter. Når jeg kigger på en video sekvens som leder op til en opgave griber jeg mig i at tænke: ”Hov, selve spillet er da meget flottere end videosekvensen”. Du føler virkeligt at du er en del af handlingen. Ja, du kan opleve, at detaljer et stykke væk først bliver synlige når du kommer tættere på og en enkelt gang har en vagt siddet fast i en bygning. I praksis har det ingen betydning. Noget som har betydning, er at spillet er med danske menu’er og danske undertekster på det engelske og overbevisende stemmeskuespil. Det er et stor plus, at selv et lille sprogområde som Danmark får en tilpasset version. Note til Ubisoft. Jeg skal gerne hjælpe med korrektur næste gang, for det kaldes et laug og ikke et lav. Altså snigmorder laug.
Selvom hovedparten nok vil anskaffe Assassin’s Creed Brotherhood for at spille historien igennem, så har Ubisoft denne gang også en multiplayer del. Der er fire forskellige spil typer som alle går ud på at snigmyrde hinanden. Andre store singleplayer spil som f.eks. Bioshock har prøvet med multiplayer uden den store succes. Jeg mener, at Ubisoft har fundet lige den rigtige balance, også i kraft at være tro mod hele idéen bag Assassin’s Creed. Nemlig det at udset sig et mål, forfølge det uset og slå til når det mindst ventes. Multiplayer kan godt gå hen at bliver rigtigt populært. Derfor kan jeg let forstille mig, at dem som ”bare” vil spille singleplayer igenem bytter til et nyt singleplayer. Det skaber grobund for tilgang af nye spillere fra byttemarkedet. Harlekin på billedet ovenfor låser du op for ved at benytte UPlay point. Jeg har altid synes at klovne, også harlekin’s, har været uhyggelige. Denne er ingen undtagelse. Husk at se intro video’en til multiplayer, den sætter scenen fantastisk.
Ubisoft har skabt et sandkasse spil, hvor der hele tiden er liv. I mange andre sandkasse (eller open world) spil bruges tiden primært på at transporterer sig fra en del af verdenen til en anden, eller med at indlæse nye områder. Assassin’s Creed Brotherhood leverer en flydende oplevelse, hvor du hele tiden passerer nye ting og opgaver du kan vælge at løse. Her er afgjort ikke tale om at presse fans til sidste blodsdråbe (eller krone), men om et gennemarbejdet spil i en høj teknisk kvalitet med en fængslende historie og et overraskende plot.
Min personlige kommentar omkring PEGI 18+ mærkningen er, at spillet faktisk godt kan spilles af et yngre publikum. Ja vold og drab af mennesker tæller højt når spil mærkes. Her er kampe og drab af en karakter så det ikke er makabert, selv når udvalgte ofre snigmyrdes er scenen sat med respekt. Jeg ved, at lige nu sidder min 13-årige nevø og spiller på livet løs. Det skulle du også tage at gøre.
|
|
Bedste Assassin’s Creed til dato Fantastiske scenerier Flydende og intuitivt styring Utroligt varieret gameplay Fængslende persongalleri og historie |
