Noget enhver samler ønsker sig fra et spil er uden tvivl Collectors Edition. Vi ser nu nærmere på Final Fantasy XIV: Shadowbringers Collector’s Edition. Der bliver set på indholdet, og hvad du får ud af det.

Denne Collectors Edition, kan vi med det samme sige er en af de lidt mere specielle. Hvis man er fan af Final Fantasy XIV, vil man uden tvivl savle når man ser denne samlervenlige version af spillet. Bare det når man ser kassen til det, så ved man at det er noget enormt man har gang i.

Fysiske spil er altid godt at have stående.

Det er tit med forskel om man får spillet med eller ej i disse samler versioner af et spil. Med denne Collectors Edition er vi heldigvis på den gode side hvad spillet angår. Der er en fysisk version af spillet (gælder alle platforme). Vi er i fuld gang med at spille Shadowbringers igennem, så inden for en uge lander anmeldelsen af spillet også.

Ikke nok med spillet er i kassen, så er der ingame bonus at hente. Det eftertragtede Gunbreaker våben er en del bliver nu dit! Ud over det får man en sød lille Wind-up Fran minion. Den er meget inspireret af Viera racen, så den er ret populær i mange kredse. Personligt er vi mest glad for Grani mountet som man får med. For det er både et man kan løbe med og har man adgang til at flyve i et område, så kan det selvfølgelig også det.

Tag en pause fra spillet og spil lidt kort.

Det er et fuldt sæt med 52 kort, men I får kun et udpluk af dem.

Kunne det ikke være fedt at spille 500 med dine venner med de fedeste Final Fantasy spillekort? Dette er nu en mulighed med de lækre spillekort der er med i pakken. Alle kortene har sit eget motiv, og man må sige at de er meget detaljeret.

Man kunne frygte at kortene er af lav kvalitet da man kun ville bruge dem som pyntegenstand. Men sådan er det ikke her. Kortene er lavet i et lækkert materiale, så de uden tvivl kan holde til en masse. Men noget helt andet er, så at det er synd at bruge dem til at spille kort med. Man nænner næsten ikke at bruge dem til andet end at pryde ens samling.

Bogen har de vildeste illustrationer.

Hvis man savner noget at læse i når de mørke vinteraftener rammer os, så skal du nok ikke se den artbook der følger med. Men vil du imponeres af vilde illustrationer og noget af det pæneste du har set, så er det denne bog du skal have fat i.

Da det er en artbook, så skal man selvfølgelig ikke forvente en masse baggrund om billederne. Men de indeholder en masse fra Final Fantasy XIV universet, og stort set alt om de forskellige jobs og verdener i FFXIV. For hver side man flipper over til, jo mere er man hevet ind i det herlige univers XIV er skabt omkring.

Hovedattraktionen er selvfølgelig figuren.

Det som man kan markedsføre denne Collectors Edition på, er uden tvivl Shadowbringers Expertly Crafted Dark Knight Figure. Selve figuren er jo indholdet af langt over halvdelen af kassen. Så da den skulle åbnes var man klar til at blive blæst væk!

Denne 23 cm høje figur vil pryde enhver samling. Og man er fan af Final Fantasy eller ej, vil det ikke betyde det store. Denne Dark Knight vil være noget af det største i enhver samling. Den er så detaljeret og gennemført, så den kan bære hele prisen for denne Collectors Edition i sig selv. Der er ikke tvivl om at Square Enix virkeligt har kælet for enhver detalje med denne figur.

Final Fantasy XIV: Shadowbringers Collector’s Edition er en must have for enhver samler! Det kræver selvfølgelig man er fan af spillet, for ellers vil det meste af indholdet (på nær Dark Knight) ikke give mening. Dette er en samling af alt det gode man kan ønske sig. Pengene for denne version er godt givet ud.

Nu sidder du måske og tænker at den version er vildt dyr. Men sådan ligger landet egentligt ikke. Alle disse lækkerheder koster i omegnen af 1350 kroner. Dette er et relativt højt beløb, men hvis man ser værdien af indholdet fra en samlers øjne, er det meget billigt.

Nej den er ikke væltet, men her kan hele indholdet bedst ses.

Et billigere alternativ er selvfølgelige den digitale version af Final Fantasy XIV: Shadowbringers Collector’s Edition. Der får man den ingame bonus der er at hente, så er man ikke samler, men vil have lidt lækkert når man spiller, er den mulighed der også.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægValkyria Chronicles 4: Complete Edition ude nu
Næste indlægTrine: Ultimate Collection til Nintendo Switch i efteråret
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)