Anmeldelse: Gran Turismo 5

Efter lang tids venten, flere forsinkelser, en masse polemik om indholdet og en del nervøse trækninger blandt entusiasterne, kører Polyphony’s baby endelig ud af pitten. Spillet er en køresimulator henvendt til alle med fartglæde og hang til lækre biler. Her er ingen eksplosioner, ingen power-ups eller kolossale flyvehop – bare rå og ufortyndet køreglæde. Velkommen til Gran Turismo 5.

Gran Turismo 5 er kæmpe stort. Så stort at de færreste vil nå at se de mere end 1000 biler og 100 baner spillet byder på og med nok kategorier af forskellige typer ræs til, at enhver med hang til duften af benzin, vil gå svimmel derfra. Med alt fra gamle smadrekasser til go-karts, rallybiler, Nascars og top-tunede Formel-1 racere, i næsten hvilket som helst scenarie naturen kan byde på af vejrforhold, kan spillet bestemt ikke beskyldes for at mangle indhold eller muligheder. Lamborghini og Bugatti er endelig kommet med i serien, og tilføjer til et enormt register af mere og mindre kendte og ukendte bilmærker. Her mangler kort sagt ikke noget.

De fleste vil føle sig hjemme i spillets karrieredel som, på godt og ondt, ligner det man er vant til i Gran Turismo og andre racere siden. Fra hjemmeskærmen har du adgang til alt i ræs, garage, bilforhandlere, tuning, kørekort, let tweaking i udseendet af din bil og en masse andet. Den lækre opsætning til trods, har man truffet nogle mystiske designvalg i måden man kommer rundt i menuerne på. Når man har fundet sit løb skal man se på kriterierne for deltagelse et sted, se hvilken klasse modstanderne lægger i et andet, hoppe ind i sin garage, finde en bil, sætte sig ind i den og så tilbage til løbene – med en smule loadtid efter hvert tryk. Desuden slipper man ikke for en tur ud i menuen mellem hvert løb, da muligheden for at køre et helt event sammenhængende, med undtagelse af Sunday Cup, er mystisk fraværende. Med få ændringer og velovervejede genveje rundt i systemet, kunne man have sparet meget spildtid mellem løbene. Heldigvis er loadtiden på vej ind i et løb ganske kvik for genren, specielt hvis man har valgt at installere spillet.

Udover at køre i A-spec, kan man sætte sig ved banekanten med sit pit-crew og give den som manager for et computerstyret hold i B-spec, hvor du med 4 simple kommandoer (sæt farten ned, hold farten, sæt farten op eller overhal) taler køreren bedst muligt gennem banerne. Det fungerer udmærket, når køreren ikke sætter hele løbet over styr på sidste omgang, men mangler dybde for at blive mere end en hyggelig ekstra ting at tage sig til. Selvom de forskellige turneringer ofte har adgangskrav som bilfabrikant, klasse og årgang – kombineret med hvilken rang du er nået som kører, er det stadig muligt at ”opgradere” sig vej gennem hele oplevelsen, og det er en skam. Man bliver hurtigt fristet til at tune sig ud af en 2. plads, i stedet for at øve sig og vinde ved hjælp af ens køreegenskaber, og alt for ofte slutter udfordringen første gang man passerer feltet og ser dem forsvinde i bakspejlet, for aldrig at vende tilbage. Jeg oplevede også flere gange at være nød til at tage de samme løb alt for mange gange, for at stige nok i rang til at deltage i nye løb, eller for at tjene penge nok til en bil med de rette adgangs-kriterier.

Spillet byder også på filmklip i GT-TV, hvor du kan se på flere biler, tilblivelsen af spillet og en masse andet. Der er gratis ting, men flere af filmene koster penge og her er desværre ikke rigtig andet, som for eksempel andre spilleres replays, at kigge på. Kørekort gør comeback, men det er heldigvis ikke længere nødvendigt at erhverve sig et bestemt kort for at deltage i et bestemt løb. I stedet stiger man i rang, hvilket gradvist giver adgang til at købe flere biler og køre større løb.

Nogle spil har mulighed for at spole tilbage hvis alt går galt, og selvom mange vil se det som snyd, vil jeg argumentere for, at man lærer mere ved at gøre dette, end ved til sidst blot at opgradere sin bil til ukendelighed, så ingen andre kan følge med. Samtidigt letter det frustrationen ved at fejle lige før målstregen, efter 10 ellers perfekte omgange. Det er ikke til stede i Gran Turismo 5, men det er individuelt hvad man mener om dette.

Computermodstanderne har omtrent lige så meget personlighed som et stykke kridt og er oftest tilfredse med den plads de måtte befinde sig på efter de første 2 minutters ræs. Ingen uheld eller road-rage rettet mod mig, når jeg tilsidesætter alt fornuft og molesterer feltet af biler, for at komme en smule hurtigere rundt i et skarpt sving. Det er ærgerligt, for det tager af sværhedsgraden og man føler sig lidt alene på banerne og i den lange karrieredel.
Så har man til gengæld split-screen eller onlinedelen, som fungerer ganske udmærket og understøtter op til 16 spillere. Den savner lidt et ordentligt matchmaking og lobby-system så ikke man er tvunget til at gennemgå lange lister for at finde den rigtige modstand. Omvendt har man massevis af fornuftige indstillinger at rode med når man selv starter en lobby, som straf ved kollisioner, antal omgange, tilladte bilmærker etc. Det er bestemt værd at bruge tiden på og giver nogle fantastisk spændende løb, når man pludselig får ”ægte” modstand.

http://www.youtube.com/watch?v=onhM-hIYYSk

En af de mere kontroversielle mangler i spillet er skade på bilerne, hvilket desværre ikke blot er visuelt forstyrrende, men også gør det muligt at bruge modstanderne som bande og køre som en brækket arm, uden konsekvens. For så stor en titel er det simpelthen for ringe at det mangler, når mindre ambitiøse titler allerede er kvanteskridt foran på det punkt. Selvom det efter sigende skulle komme i en senere opdatering, trækker det gevaldigt ned ved indtrykket og sætter en grim plet på et ellers fremragende stykke underholdning. En sjov lille detalje er at man kan bruge PS-eye til at følge ens hoved, og kigge rundt i skarpe sving, men det virker kun fra cockpittet i bilen og så er der desværre en smule forsinkelse på, hvilket ikke er hjælpsomt når man prøver at overhale med 250 km i timen.
Jeg må hellere huske 3d, for det er her nemlig også mulighed for, hvis man har udstyret. Det er virkelig fedt og gør det hele en tand sværere og mere realistisk, ikke mindst fordi det kræver lidt ekstra af reflekserne, når øjnene skal skifte fra forgrund til baggrund. 3d har uden tvivl potentialet til at blive helt fantastisk inden for gaming og GT5 sætter en god standart.

Spillet indeholder imponerende 200 premium biler og 800 almindelige biler, med en meget markant forskel: Grafikken. De almindelige biler nærmer sig det rædsomme i detaljegraden, selv når man sammenligner med årgamle spil i genren, og er frarøvet det ellers fabelagtige cockpit view som giver den sidste grad af realisme. Publikum, træer og andre ting i omgivelserne er stadig i 2D og er før set flottere. Det betyder langt fra at spillet er grimt, for når alle elementerne er på plads, og det er de da oftest, skinner præsentationen som en nyslået 20-krone. Tag en tur i en Lamborghini Gallardo gennem Tokyo’s gader om natten, med gadelampernes skær der spejler sig i den regnvåde asfalt, og du vil forstå hvad jeg mener. Premium bilerne er så flotte og detaljerede at man sjældent har set noget så realistisk i et spil og i de rette omgivelser kan man blive i tvivl om hvorvidt man ser på rigtige billeder.

Hvor flere af bilerne mangler visuelle detaljer, er de til gengæld alle sammen fyldt med detaljer i følelsen når man sidder bag rattet. Man ikke bare mærker, men oplever hvert eneste bump på vejen, hver en våd brosten og selv den mindste justering i alt fra støddæmpere, til nye dæk eller en simpel lille racing-chip i din motor – især hvis man har et ordentligt rat at spille med. Alle biler får lidt sin egen personlighed og alene dette sørger for, at Gran Tursimo 5 indtager tronen som det absolut ypperste inden for rendyrket køreglæde. Lydsiden byder på rigtig meget forskellig musik for enhver smag, og bilernes motor brummer hæst og spytter når man rammer de høje omdrejninger. Med undtagelse af musikken når man er i tuning menuerne (det samme 8 sekunders loop der bliver gentaget i én uendelighed) og en kedelig lyd når bilerne støder sammen, er der ikke en finger at sætte på noget her.

Jeg har talt meget om de negative sider af spillet, hvilket nok mest skyldes at mine forventninger har været skyhøje, men også at der er så stor kontrast mellem det der virker og de få ting som ikke er helt optimale. Når alt kommer til alt er Gran Turismo 5 et fantastisk bilspil med en utroligt bred vifte af muligheder, og en uset grad af køreglæde som det vil tage andre udviklere år at ramme. Køb spillet hvis du engang har siddet i en bil!