Anmeldelse: ICO & Shadow of the Colossus Collection

Det er blevet sæson for HD remakes af store klassikkere så denne gang kigger jeg på ICO som udkommer sammen med Shadow of the Colossus. Det er ikke første gang at to titler kommer i samme pakke. Det er bare første gang jeg har set to så forskellige titler i samme pakke.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=HrS4sPrK5ns

Der er selvfølgelig sammenhæng mellem de to titler om ikke andet så åndeligt. ICO handler om drengen Ico som skal ofres til guderne fordi han er født med to horn i panden. Han undslipper og møder pigen Yorda, som taler et mærkeligt sprog. Yorda bliver jagtet af ånder, eller spøgelser, af andre børn som er blevet ofret til guderne. Ånderne forsøger at trække Yorda ned i et af de sorte huller de materialiserer sig fra. Ico kan kæmpe mod dem for at beskytte Yorda. Først med de bare hænder og senere med våben som han finder under vejs.

Spillet er et kombineret 3 dimensionalt opgave, platform og action spil som forgår i en kæmpe borg. Du styrer Ico i tredje person og kameravinklerne er faste. Du har ganske få muligheder som at hoppe, slå og anvende forskellige ting du finder under din vej. Det er enkelt og velfungerende. Kender du Limbo har du en godt idé om stilen. Stilen og selve udførelsen af spillet har klaret sig rigtigt godt til HD. Den kunstneriske energi som er lagt bag Ico holder stadigt næsten 10 år efter den første udgivelse. Gameplayet holder også. Kombinationen med at du skal forsvarer Yorda, samtidig med at du skal bevæge dig rundt på banen og løse opgaven om at komme videre, er universel. I dag vil lydsiden ikke imponerer. Det gjorde den da Ico blev udgivet og både lydeffekter og musik supplerer spillet perfekt. Også den dag i dag.

Shadow of the Colussus kan bedst betegnes som den åndelige efterfølger til ICO da jeg synes at gameplayet er meget forskelligt. Historien går i alt sin enkelthed ud på at du som den unge mand Wander skal nedkæmpe 16 kæmper eller kolosser, for at redde din elskede Mono. Der er ikke meget andet for dig at gøre ende at ride fra den ene boss kamp til den anden. Det er et action og opgave spil. Hvorfor nu lige opgave spil? Det er fordi du for hver kolos skal bruge dit sværd for at finde de sårbare punkter. Holder du sværdet op i lyset så viser det den vej du skal ride og hvor de sårbare punkter på en kolos findes.

Der er nogle som kalder det et adventure spil og det synes jeg er at gå for langt. Du starter med de samme våben og evner og slutter spillet med samme våbener og evner. Der er ikke noget at udforske ud over at kigge på landskabet og ikke andre fjender end kolosserne. Når du nedlægger en kolos får du den åndelige energi uden at det tilfører andet end en mellemsekvens.

Opgave elementet består i at finde de sårbare punkter på hver kolos og en måde at komme hen til dem. Det er også det primære i gameplayet. Du kan hoppe, gribe og klatre. Du kan løbe tør for energi hvis du ikke gør det hurtigt nok (det er den røde cirkel). Derfor er der selvfølgelig også et tidpres for at nå til et sted at samle energi inden du kravler videre. Jeg har kæmpet noget med et genstridigt manuelt kamera, og en styring som kræver en høj grad af præcision.

Historien bliver fortalt gennem spillet og jeg kan ikke lade være med at have ondt af de blide kæmper jeg bliver tvunget til at nedkæmpe for min egen personlige vindings skyld. Det efterlader mig med den tanke at jeg måske ikke er helten i dette spil.

Den samlede vurdering er vanskelig. Du skal bruge noget tid på Shadow of the Colossus inden du er fortrolig med styringen. Selvom det er en ros klassiker så er der i dag ting som skal være i orden og det er bl.a. teknikken som f.eks. kamera. ICO klarer springet til HD i fornem stil og er grund nok til at købe pakken. Da det jo netop er en pakke ender den med et flot 3tal. God fornøjelse.