NHL_Logo_01

Det kan godt være, at Activisions Bobby Kotick synes at EA’s spilhuse ude omkring i verden kæmper for at tiltrække talent og ikke magter at nytænke. Jeg har været en tur på isen og taget et nærmere kig på EA’s seneste udgivelse til Xbox og PS3 – ishockey spillet NHL11. Lad mig med det samme afsløre, at jeg slet ikke genkender nogen af Hr. Kotick’s udtalelser.

NHL11 refererer til den aktuelle sæson af den amerikanske National Hockey League som tiltrækker flest professionelle spillere og masser af sponsorer. NHL11 bygger selvfølgelig på de tidligere års udgivelser af EA Sport’s NHL serie. Det er altid vanskeligt at udgive spil som afspejler en sæson i den virkelige verden. Det er en balance mellem genkendelsens glæde, tilstrækkelige nye elementer og at få alle hold og spillere så virkelighedstro som muligt.

Så snart skiven er sat i bliver du tilbudt forskellige øvelser som introduktion til styring af spillet. Har du ikke tidligere stiftet bekendtskab med NHL serien er det et absolut krav at du tager øvelserne enten nu eller inden du kaster dig ud i den første kamp. Jeg vil også anbefale nye spillere at tage øvelserne af et par gange. Det virker let nok når du har tid men på isen går det rigtigt stærkt så alt skal lægge på rygraden. Du skal lærer alt lige fra face off’s (der hvor pucken sættes i spil), afleveringer, slåskampe (jeps du læste rigtigt) og at få pucken vristet fra en modstander du har mast op mod barrieren. Mens du kæmper skal du også fastlægge din taktik og være opmærksom på at din stav kan brække med et øjebliksvarsel. Det er et af de nye tiltag og da det skete lidt for ofte efter min smag skruede jeg ned for denne del.

face_off

Justering af både generel sværhedsgrad, realisme, den kunstige intelligens’ tilpasningsevne, styrkeforhold og en helt række andre elementer gør, at du kan tilpasse NHL11 til den spillestil du ønsker. På isen er spillet blevet en smule langsommere end sidste års udgave. Det ser jeg som en fordel da det giver mulighed for at lave mere nøjagtige finter og pasninger. Der gik lidt tid inden jeg fik styr på pasninger fordi dette ikke er en del af øvelserne og ligger gemt i instruktionerne i en af de talrige menuer. Dermed er det også sagt, at selv om NHL11 er lettere tilgængeligt end forgængerne så skal du forberede dig på en forholdsvis stejl indlæringskurve. Det er kun naturligt og tilfredsstillelsen er stor når du scorer, publikum går amok og du skøjter rundt i lyset fra spotten. Uanset om du er ishockey entusiast eller ej er det vanskeligt ikke at lade sig rive med når spillet er i gang.

NHL11_01

Bliver du træt af non-stop action på isen tilbyder NHL11 meget andet. Der findes også mulighed for at være sports direktør (GM = General Manager) for et hold hvor du køber og sælger spillere. Sammen med din uundværlige Blackberry som enhver erhvervsleders bedste (og eneste) ven, skal du indgå aftaler, følge ligaen og sende din talentspejder ud efter nye unge håb til holdet. EA har selvfølgelig også inkluderet elementer hentet fra andre EA Sports titler. Det er bl.a. muligheden for at skabe dit eget drømme hold i Hockey Ultimate Team. Alle spillere er repræsenteret med et samlekort som viser spillerens statistik og du kan så købe og sælge spillere. Til dette benytter du spillets møntfod som er puck som optjenes på isen. Du skal være forberedt på at det tager tid eller koster flere rigtigt penge da pucks kan købes on-line.

NHL_Ultimate_2_85

NHL11 benytter også EA Online Pass. Det er kun aktuelt hvis du køber spillet brugt eller hvis du skal dele spiloplevelsen med et familiemedlem. Noget som jeg finder særpræget, er at før du overhovedet får mulighed for at spille online skal du godkendte både betingelser (Terms & Conditions) samt politik for anvendelse af personoplysninger (Privacy Policy). Selvom spillet har en PEGI16 vurdering skal du være 18 år eller have dine forældre/værge til at sig OK for at du vil overholder det omfattende regelsæt. Det virker skræmmende på mig, at jeg forpligter mig til op over begge ører mens EA ikke garanterer noget overhovedet. Den aktuelle sag med APB som knapt var på markedet i 3 måneder før alt on-line lukkende har efterladt dybe ar i min tillid til denne type én vejs aftaler.

På den tekniske side har EA igen forbedret både detaljerne på de enkelte spillere på isen, og gjort et væsentlig bedre stykke arbejde så oplevelse bliver ligeså flydende som i virkeligheden. Sjovt nok er der stadig uforklarlige drop i frameraten. Det overskygger dog ikke det faktum, at NHL11 leverer en pakke med en høj teknisk kvalitet. Både på den grafiske side og med en glimrende lydside hvor både publikum og kommentatorer er med til at give oplevelses af at du er midt i en TV transmitteret kamp. Hvis du er ishockey fan vil du blive begejstret over at finde svenske og finske turneringer og hold.

nhl11_goal

Samlet set leverer NHL11 en bedre pakke end forgængeren og med den realistiske styring hvor du endda kan skubbe til modstanderen under face off adskiller NHL11 sig positivt fra arkade genren. Du følger på intet tidspunkt at kampene bliver ensformige og selv lagt inde i spillet er der stadig nye elementer at opleve. Selvom mange spil typer er gengangere fra forrige år og det nye tiltag med Ultimate Team også findes i Madden og FIFA, leverer NHL11 underholdning på et højt plan. Hvis du har den mindste interesse for sporten er dette ishockey spillet.

Præcis styring i alle situationer

Foto realistisk oplevelse på isen

Masser af forskellige spil typer

Stor mulighed for at tilpasse sværhedsgraden

Stadig mindre problemer med AI – specielt målmænd