Anmeldelse: Saints Row The Third

Det er for let at afskrive Saints Row som en Grand Theft Auto klon. Siden seriens spæde start har fokus hurtigt rykket sig fra den mere seriøse boldgade, til fuldstændig åndssvagt fjollet og det har givet spillet sine helt egne ben at stå på. Tredje omgang tigger heller ikke ligefrem om at blive taget seriøst og de vanvittige påfund bliver eksponentielt mere vanvittige som handlingen skrider frem.

Third Street Saints er ikke længere blot en flok simple bandemedlemmer, der kæmper om territorium i Steelports gader, de er stjerner med tøj kollektioner, sodavandsmærke og tilmed en film på vej. Kendt og berygtet i hele verden i en sådan grad, at selv politiet, som forsøger at anholde dem under et bankrøveri, beder om autografer til deres børn. Røveriet udvikler sig naturligvis til noget større og vores ”helte” overraskes af en ny fjende, som truer deres dyre tilværelse.

Når du løber nøgen rundt i Steelports gader og slår folk til plukfisk, med din overdimensionerede gummi-dildo, bliver det hurtigt klart at man ikke skal tage tingene alt for alvorligt. Det hele er lavet med et skævt smil, men samtidigt er alt velproduceret og overdrevet så meget, at man kun kan hygge sig og grine af det. Besøg en sm-klub og stik af bag på en rickshaw, trukket af en læderklædt masochist med en gag ball, som i øvrigt altid taler med auto-tune. Det næste øjeblik kører du rundt med en sulten tiger på passagersædet eller nedkæmper en flok halvnøgne prostituerede lejemordere til din egen fest. Galskaben bliver kun opjusteret som handlingen skrider frem og er man drengerøv nok, vokser smilet tilsvarende. Alene de vanvittigt morsomme scenarier er grund nok til, at investere i Saints Row The Third.

Steelport er ganske stor og emmer af både farverige omgivelser og personer. Det bliver aldrig kedeligt at komme rundt, for nærmest allerede før du har lært at styre bilerne, bliver du tilbudt en kamphelikopter. Du skal heller ikke vente længe på bazookaer, airstrikes, dual-wielding og mange andre ting, der gør dig ganske overlegen i de fleste situationer. Spillet holder sig aldrig tilbage men løber, ganske imponerende, heller ikke tør for nye ting at vise dig. Samtidigt er der massevis af opgraderinger i evner, våben, transportmidler, tilholdssteder, bandemedlemmer, tøj og så videre, som alt sammen kan findes i din nyttige mobiltelefon. Til sidst er du decideret udødelig og kan for eksempel dual-wielde 2 smg’er med uendeligt ammo, uden nogensinde at reloade. Respect optjenes i missioner og ved sindssyge handlinger og fungerer denne gang som experience, hvilket låser op for flere evner, som så kan købes for penge du tjener på for eksempel at klare missioner eller købe ejendomme.

Grafisk gør Saints Row sig udmærket, med kun et par enkelte hik når der virkelig er action på drengen. Der er ikke tale om detalje og teknisk snilde ala Grand Theft Auto 4, men hvem opdager det når man blæser gennem gaderne med 250 km/t og forsøger at ramme så mange fodgængere som muligt? PC versionen kører, modsat de tidligere spil, forbløffende godt og er endelig blevet værd at investere i.
Stemmeskuespillet er der hvor smilet virkelig rykker på sig. Skuespillerne har tydeligvis moret sig i studiet og får konstant noget nyt at arbejde med, som er så hovedrystende dumt at det nærmest er genialt. Især førnævnte sadomasochistiske, auto-tune snakkende alfons, giver anledning til episke one-liners og situationer som skal opleves før man tror på dem. Det er i øvrigt sigende om seriøsiteten, at en af de stemmer man kan vælge til sin figur er zombie, så man går hele spillet igennem og kommunikerer ved at grynte og stønne. Musiken der 

http://www.youtube.com/watch?v=997Jy5Wb7OA

Det er svært at beskrive nøjagtigt hvad det er der gør Saints Row så hamrende underholdende, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grinet så meget i et computerspil. Der er virkelig ikke lagt fingre imellem når handlingen tager fat og så glemmer man hurtigt, at man har set de fleste gameplay mekaniker før. Hvis man kaster sig over sidemissionerne kan man finde 20 gode timers underholdning i alt. Volition har virkelig fat i noget af det rigtige her og jeg glæder mig allerede til næste omgang.