Stephen Kings roman Det Onde som mange andre sikkert bedre kender som IT, er blevet filmatiseret før. Denne gang har uhyggen og historien fået et ekstra skub, dog med lidt for meget specielle effekter. Men med en frisk strøg af skuespillere og en opdelt historie, er der lagt op til hyggelig uhygge på den hyggelige måde.

Hele balladen starter i året 1988, da den lille knægt Georgie Denbrough er ude at lege i regnvejret med sin papirs båd. Båden slipper pludselig væk fra ham og forsvinder ned i afløbet til kloakken. Her møder han klovnen Pennywise og det skal vise sig at det bliver sidste gang Georgie bliver set i live, da den dansende klovn har planer med ham. Efterhånden som året går, forsvinder flere og flere børn fra byen. Georgies bror Bill, går sammen med en gruppe venner i jagten på hans bror og de andre børns forsvinden.

Klovnen Pennywise spilles af skuespilleren Bill Skarsgård. Han giver karakteren en meget fjollet og fjoget stil, men det passer så godt sammen med hans uhyggelige side. Han er væmmelig og skrækindjagende i hans metoder for at skræmme børn og han udnytter børnenes svage sider. Han holder til nede i kloakkerne og det er også her han holder på hans ofre, hvor de svæver hvileløst rundt i en cirkel, indtil Pennywise engang bliver sulten. Når han viser sig selv, har han et visitkort i form af en eller flere røde balloner. Hvis man ser sådan én, så er det med at kigge væk. Pennywise kan kun ses af børn eller de som har stiftet bekendtskab med ham før – og har overlevet. Dermed kan børnenes forældre selvfølgelig ikke se hvad der foregår. Bill og hans venner kaldet The Losers Club kommer alle i kontakt med Pennywise, på den ene eller anden makabre måde. Det er bestemt ikke småting de bliver udsat for. En enkelt scene er så ulækker og vild, at det næsten bliver for meget, med et badeværelse der svømmer i blod. Uha!

Hvis man har set den første filmatisering af Det Onde fra 1990, vil man her finde mange ligheder. Dog er den genindspillede udgave, meget frisk i sin tilgang til historiens fremgang og hvordan Pennywise fremtræder. Han er langt mere aggressiv her, end i den gamle version. En anden forskel den nye film har, er at der ikke er nogen opdeling af historien, som i den gamle. I 1990 udgaven får man historien både fra da børnene prøver at få ram på Pennywise og helt optil de er voksne, hvor de forsøger igen. I 2017 udgaven får du kun historien hvor de er børn. Den anden halvdel bliver en separat film, der begynder indspilning allerede i næste måned og får sin udgivelse i slutningen 2019. Det gør bestemt ikke spor, for den første del er så vel fortalt og skræmmende, at det kun bliver spændende at se endnu mere af den dansende klovn i en film mere.

Det var 4K UHD udgaven der blev set og filmen drager rigtig godt udnytte af mediet. I kassen medfølger også en almindelig Blu-Ray udgave. Af hensyns til ekstramateriale, er der ikke så forfærdelig meget at komme efter. Der er nogle slettede scener og lidt bag om filmen. Så det er ikke overvældende. Dog er noget af det der er rigtig underholdende, er Pennywise Lives. Her ser vi hvordan Bill Skarsgård lavede karakteren til det vi ser i filmen i dag.

Stephen Kings IT eller Det Onde bygger på jump scares og det ekstreme i forhold til uhyggen. Skuespillerne gør det rigtig godt og Pennywise har aldrig været mere skræmmende. Om man er mest til filmen fra 1990 eller finder denne opdaterede filmatisering bedre, er en smags sag. Valget med at dele historien op, virker til at gå mere i dybden med børnenes oplevelser af Pennywise. Så vi må se hvordan deres voksne udgaver, håndtere klovnen i 2019.

 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægPac-Man og Sonic slår pjalterne sammen på mobiler
Næste indlægNye detaljer om Detective Pikachu
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
anmeldelse-stephen-kings-it-2017Stephen Kings IT eller Det Onde bygger på jump scares og det ekstreme i forhold til uhyggen. Skuespillerne gør det rigtig godt og Pennywise har aldrig været mere skræmmende. Om man er mest til filmen fra 1990 eller finder denne opdaterede filmatisering bedre, er en smags sag. Valget med at dele historien op, virker til at gå mere i dybden med børnenes oplevelser af Pennywise. Så vi må se hvordan deres voksne udgaver, håndtere klovnen i 2019.