Den 12. februar starter Vinter-OL 2010 i Vancouver. Ved ethvert OL følger også et OL-spil og traditionen tro er der også udkommet et i forbindelse med dette OL. OL-spil har en tendens til, at koste mere end prisen på selve spillet, da man ofte skal ofre en controller også, men i Vancouver 2010 ser det lidt anderledes ud.
Du kan godt komme til at skulle ofre en controller, men hvis du er knapt så hårdhændet, vil du ikke behøve at skulle anskaffe dig en ny controller efter at have spillet Vancouver 2010. Det handler nemlig mere om præcision end buttonsmashing og på den måde handler det mere om skills, end hvem der kan smadre to knappper mest.
Der er dog et lille “men”. For når du endelig skal dræbe knapper på controlleren, så går det altid ud over den samme knap. Hvis jeg havde været lidt mere hårdhændet, havde jeg været nød til at anskaffe mig en ny controller, det er jeg slet ikke i tvivl om. For X-knappen på min PS3-controller (A-knappen på X360) er i så meget i brug, så de andre knapper på controlleren synes det er synd for den. De andre knapper skriger efter nåde og håber på at de kan tage lidt af læsset for den stakkels X-knap. Det får de bare ikke lov til.
Du bruger styrepinden, X (A), L2 (LT), R2 (RT), en sjælden gang O (B) og næsten aldrig firkant (X). Det er altså ikke mange knapper de har taget i brug til dette spil og hvis de havde valgt, at variere lidt på hvilke knapper der skulle straffes, så havde jeg slet ikke behøvet at kommentere på det. Min controller har overlevet, men jeg er helt sikker på, at der sidder nogen derude og ofrer deres controller til dette spil. (Ofrer deres x-knap)
Vancouver 2010 har 14 events som spænder fra bobslæde til skihop. Det uheldige med disse 14 events er, at mange af de forskellige events faktisk ikke er så forskellige. De 4 alpine ski-discipliner minder utroligt meget om hinanden, de 3 forskellige bobslæde-løb er på samme bane med forskellig slæde og styring og Ladies’ Ski Cross er præcis det samme som Men’s Snowboard Cross, bortset fra at den ene er på ski – den anden på snowboard.
Derfor løber spillet også hurtigt tør for luft og når du har spillet i tilpas mange timer, så dør lysten til at spille mere ret hurtigt. Jeg savner nogle flere events og selvom det ville være utroligt langtrukkent, hvis langrend var en af disciplinerne, så kan jeg som sne-fanboy savne en disciplin som ski-skydning.
Vancouver 2010 overraskede mig lidt med dets grafik. Når du flyver ned af pister med 100+ km/t, så ser det utroligt lækkert ud med de omkringliggende bjerge, skyerne som man farer ned igennem og den løse sne der flyver forbi ens hovede. Man får virkelig følelsen af speed og jeg har siddet med et lille smil på læben, når jeg er “fløjet” ned af bjerget. Musikken er en god omgang af nyere pop-rock, som er lækkert at lytte til når du er i high-speed på bobslæde-banen.
Levetiden er desværre ikke noget Vancouver 2010 kan prale af. Jeg har på under 12 timers spil formået, at indkassere mit allerførste Platinum Trophy. For at få 100% i Vancouver 2010 kræver det, at du vinder guld offline i alle discipliner og klarer nogle specielle challenges de har kreeret. Challenges er forskellige udfordringer hvor du enten skal slå en af spil-udviklernes tider eller undgå/ramme en masse snemænd på vej ned af en pist.
Der er en del forskellige challenges og hvis de havde lavet nogle flere, så havde spillets levetid også været forlænget. Det er ikke specielt svært at vinde guld i alle disciplinerne. Spillets AI er ikke altid lige god og nogen gange kan du slå deres tider med usandsynlig høj margin. Du kæmper også kun mod 4 modstandere både offline og online og der forsvinder følelsen af olympiade fuldstændig.
Hvis man ser på Vancouver 2010, som et ganske normalt vinter-sports spil, så ville det være et genialt spil at ligge på Playstation Store eller Xbox’ Marketplace. Men det er altså OL-spillet og jeg må indrømme, at selvom det underholder mig i en del timer, så mangler det noget indhold. Mange af disciplinerne ligner hinanden og controls trænger til en lille adjustment. Spillet har et rigtig flot udseende og du får virkelig følelsen fart, men hvor er Olympiade-følelsen? Jeg har på intet tidspunkt kunnet mærke at det her er et OL-spil.
Der er en trofast skare af købere til de her spil og de vil selvfølgelig også anskaffe sig det her spil. Selvom prisen på Vancouver 2010 er nedsat i forhold til hvad prisen på nye udgivelser normalt er, så synes jeg stadig det er mange penge at give for det her spil. Det har ikke særlig lang tids levetid og hvis man valgte at sætte prisen lidt længere ned og lægge det på PS Store og markedspladsen, så ville jeg højst sandsynligt give det et bedre stempel.
2/5