Sidste års Batman: Arkham Origins var ikke just nogen overvældende succes. Det nye udviklerhold formåede ikke helt at fange den magi der gjorde de oprindelige spil, Arkham Asylum og Arkham City så fantastisk gode.

Nu er seriens skabere, Rocksteady Studios, klar til at vise hvad de har lavet i mellemtiden, nemlig Batman: Arkham Knight. Kendere af serien vil vide at der i forrige spil har været små præg i retning af et Scarecrow ville vende frygtelig tilbage på et tidspunkt. Og det lader til netop at være tilfældet i Arkham Knight. I traileren beskrivelse lærer vi også at Batmobilen for første gang nogensinde vil blive tilgængelig for spilleren at køre i. Altså kan vi se frem til et velkendt gameplay med mange nye tiltag.

Med hensyn til historie og action taler traileren her vist meget godt for sig selv; spillet står til at udkomme i løbet af i år, og det til PC, Xbox One og PlayStation 4. Altså lader Rocksteady til at have taget et endegyldigt skridt ind i næste konsolgeneration. Se traileren ovenfor eller klik her.