Så er nyheden til børnefamilien landet. Det er nu muligt at bruge Apple HomeKit sammen med Apple HomeKit.

Netgear har netop delt denne pressemeddelelse omkring dette, og den syntes vi ikke I skal snydes for:

HEY SIRI, VIS MIG BØRNEVÆRELSET” – ARLO BABY FÅR EN NY VEN


Arlo Baby-kameraet vil fremover kunne bruges sammen med Apple HomeKit med understøttelse for live video med tovejs lyd via den populære Apple Home-app

KØBENHAVN – 19. januar 2018 – NETGEAR har meddelt, at Arlo Baby smart-kameraet til børneværelser (ABC1000) nu er kompatibelt med Apple HomeKit. Dermed vil enhver forælder med en iOS-enhed kunne bruge størstedelen af Arlo Babys innovative funktioner til at se, høre og sågar tale til din baby via Apple Home-appen, der kan hentes gratis fra Apple App Store.

“Ved at gøre Arlo Baby kompatibel med HomeKit, har vi gjort det endnu mere bekvemt for forældre at holde et vågent øje, mens baby sover – uanset om du bruger stemmestyring via Siri eller en kombination af Apple TV og Arlo-appen. Vi er glade for partnerskabet med Apple, og vi arbejder fortsat på at udvide vores udvalg af produkter, der understøtter HomeKit.” fortæller Pål Vatneberg, Country Manager for NETGEAR i Norden.

  • Uddrag af Arlo Baby-funktioner, der kan bruges via Apple Home-appen:
  • Livestreaming af video og lyd fra Arlo Baby-kameraet på børneværelset via en iPad, iPhone eller Apple TV (4. generation)
  • Tovejs lyd til at lytte og tale eller synge beroligende til baby
  • Hurtigt overblik over de seneste billeder taget af Arlo Baby, da kameraet sidst blev aktiveret
  • Stemmestyring – bed f.eks. Siri om at vise dig livebilledet fra kameraet

Arlo Baby Smart HD Monitoring Camera blev på CES 2017 anerkendt som en Innovations Award Honoree. Det kombinerer 1080p Full HD-video, automatisk aktivering ved registrering af bevægelse eller lyd, avanceret nattesyn, tovejslyd, sensorer til måling af luftkvaliteten, en afspiller til musik og lydklip og en natlampe der kan dæmpes, alt sammen i et nuttet, børnevenligt design.