Youropa lander på Steam i løbet af Juni måned. Vi har fået den store ære at få lov til at lave et preview af spillet, så I kan se hvad I har i vente.

Youropa er et spil som vender op og ned på alt hvad vi ved om tyngdekraft og sund fornuft. Man er en lille spøjs mand, som skal ud i den store verden. Der er vidst bare nogen der har glemt at fortælle ham at man har noget der hedder tyngdekraft, for den er han ikke tynget af. Spillet er udviklet af det danske spil firma Frecle. Det er et 3D platform spil, med en stor fokus på at skulle løse opgaver for at komme videre.

Men inden vi kommer for godt i gang, kan vi sige til jer med det samme, at spillet ikke er noget for jer hvis:

• I kan farer vildt i en telefonboks.
• I er bange for højder
• Ikke kan lide at vende med bunden i vejret.
• Er bange for en udfordrende tur ud i en kæmpe digital verden.

Hvis I derimod ikke er afskrækket af en af de 4 ting, kan vi med det samme sige at Youropa nemt kan fange jeres opmærksomhed. Det er nemlig uden at love for meget, et spil der fanger ens interesse med det samme, da det skiller sig en del ud fra mængden.

Kort efter spillet blev startet op, så kom det første sug i mavsen. For spillet har som sagt ingen normal tyngdekraft. Hvis du går de rigtige steder, så kan du sagtens vende op og ned på alt, uden der er problemer i det. Det skal dertil dog siges, at der er en lille hurdle, for det er ikke alle steder du kan løbe op af væggene som Spiderman.

Man skal lige vende sig til at man kan rende rundt på den måde man kan, inden man kommer helt ind i spillet. Selvom man måske kan blive lidt forskrækket over denne nye tilgang til et spil, skal man ikke lade sig skræmme. For holdet bag Youropa har lovet at de tænker ud af boksen med denne titel. Og det kan vi med det samme love at det har de gjort.

Spillet et bygget op omkring en masse opgaver der skal løses inden man kan komme videre til næste område. Det lyder jo også ganske simpelt. Men hvis du tager de opgaver der skal løses, og at man stort set kan rende hvor man vil, er spillet faktisk ret svært.

Men det er selvfølgelig ikke værre end man gør det til. For når man har luret mekanikken i spillet, så er det faktisk ret nemt at gå til. Man finder hurtigt ud af hvordan man kommer fra A til B. Men når vi så blander C og D ind i det, bliver det straks værre. For man skal i hvert fald tænke sig godt om inden man kan komme videre.

Men spillet er så meget andet end bare at rende rundt og udforske en spændende verden. For spillet har også en mulighed for man kan lave sit eget Youropa. Der er nemlig en byggemand Bob mulighed i spillet. Der kan du skabe din helt egen unikke verden, hvis du har en fantasi der er bedre end de fleste. For der er så mange muligheder i denne bane editor at man ikke fatter det. Det er skønt at se de muligheder der er. Og er man kommet igennem spillet, vil man uden tvivl kunne bruge et utal af timer her.

Youropa har en genial tilgang til hvad et platform spil kan byde på. For Frecle har virkeligt tænkt ud af boksen med denne titel. Der er ret stor mulighed for at de fleste der har set frem til denne titel ikke bliver skuffet. For Frecle holder 100 % hvad de har lagt op til.

Ud over det, så kan man virkeligt mærke al den tid der er lagt i spillet. Det er vildt detaljeret, og er på samme tid en meget smuk verden man har skabt her. Det bliver spændende at se hvordan der bliver taget imod Youropa når det udgives på Steam, for det er et spil med kæmpe potentiale nemlig.

Hvis I vil læse mere om Youropa kan I se deres hjemmeside eller deres Facebook side. Ud over det, bliver det tilgængeligt på Steam i løbet af Juni måned.