Assassins_creed_2_logo

Oohh Assassins Creed. I det herrens forår 2008, var du stor genstand for disput da du strakte dine spæde ben og trådte ind i gameres liv. Dine ensformige quests, den fede akrobatik, din semi-interessante sword-combat med tilfredsstillende kills og sprød grafik. Alt dette lover du at gøre bedre i 2. omgang og vi får det hele at se d. 19 November i år!

Grafikken kan jo umuligt tage et dyk i den forkerte retning, og efter tidligere trailers at dømme, ser Ubisoft heller ikke ud til at skuffe her!
Der kommer et par nye gameplaytweaks, som ved første tanke ikke virker som den store forskel, men som nok skal gøre en stor forskel i praksis. Du kan stjæle penge ved at bumpe ind i folk, smide dem på gaden for at tiltrække menneskemængden, eller bare bestikke folk. Det er blevet muligt at anskaffe sig en gift, som vender dine fjender mod hinanden. Dette kunne specielt være effektivt på dit targets bodyguards.
Udover dette, findes der også nogle hemmelige lokationer hvor vejen er holdt mere lineær og giver mulighed for nogle anderledes gameplay mekanikker. En ting er free-roaming fun, men fastlagte ruter giver andre muligheder!

Nye våben og moves, nye personer og opdateret alting! Dette kunne blive det Assassins Creed man håbede det første var!