Assassin’s Creed Shadows tager seriens velkendte formular og ryster posen. Ubisoft har skåret ind til benet, strammet grebet om stealth-elementerne og leveret en historie, der holder dig fanget uden at føles overvældende. Hvis du stadig er forpustet efter det massive Valhalla, kan du trygt kaste dig over Shadows – her er oplevelsen mere fokuseret, overskuelig og finpudset.
Serien har altid udviklet sig med hver ny udgivelse – nogle gange til det bedre, andre gange til det værre. Men som fan hopper man jo alligevel med begge ben. På trods af kontroverser omkring Ubisofts valg og ændringer i Shadows, er der stadig masser at komme efter. Spørgsmålet er bare: Er Assassin’s Creed Shadows din tid værd, og hvad gør det anderledes?
Fra Nordens Kulde til Solens Rige – En Krig om Ære og Overlevelse
Fra det kolde England i Assassin’s Creed Valhalla til den frodige natur i Japan i Assassin’s Creed Shadows. Assassin’s Creed Shaodws tager dig med til stedet med et stolt folkefærd, shinobier og hvor ære er i højsædet. Spillet tager sin udgangspunkt lige i midten af Japan, som dækker over blandt andet Kyoto. Men landet er i en svækket tilstand, da der sker klan krige overalt. Portugiserne er blot få år før, ankommet til landet, og gør deres togt på tværs af Japan, også i guds navn. Men i et forsøg på at hele landet ikke falder i de forkerte hænder, har Oda Nabunaga store planer og vil ses som en der kan bringe fred til folket. Og dog er hans handlinger ikke just fredelige for befolkningen, tværtimod.
I Assassin’s Creed Shadows træder spillerne ind i et rigt og mørkt univers, hvor feudalt Japan bliver bagtæppet for en dybdegående fortælling om ære, hævn og indre konflikt. Spillet præsenterer to kontrasterende hovedpersoner, hvis unikke kampstile og baghistorier bidrager til en anderledes spiloplevelse.
Naoe er en lynhurtig og snedig shinobi, der mestrer kunsten at bevæge sig ubemærket gennem byens skygger. Med imponerende parkour-færdigheder, dødelige ninja-værktøjer og sin ikoniske skjulte klinge, kæmper hun for at hævne sin families fortid og opfylde et løfte til sin far. Hendes personlige rejse, præget af tab og kampen mod en brutal verdensorden, giver hende en mystisk og kompleks karakter, der fordyber spillets narrative lag.
Yasuke er spillets modsatte pol – en karismatisk og mægtig samurai, der kombinerer nærkamp med præcise langdistanceangreb. Hans evne til at parere, blokere og levere brutale slag gør ham til en formidabel kriger på slagmarken. Alligevel er hans vej ikke uden moralske dilemmaer, da han uforvarende bliver viklet ind i en større konflikt ved at tjene den ambitiøse og kontroversielle leder Oda Nobunaga. Yasukes indre kamp med tvivl og loyalitet giver spillet en ekstra dimension af dybde og kompleksitet.
Blod, Ære og Skjulte Klinger
Assassin’s Creed Shadows tager seriens klassiske mekanikker og forfiner dem, samtidig med at det introducerer nye elementer, der giver en frisk og dynamisk spiloplevelse. Valget mellem Naoe og Yasuke er ikke blot kosmetisk – deres gameplay er fundamentalt forskelligt og tvinger spilleren til at tilpasse sig en unik spillestil afhængigt af, hvem man styrer.
Med Naoe er Shadows en sand snigeroplevelse. Hun bevæger sig let som en skygge, bruger parkour til at navigere hustage og templer med ynde og benytter sig af klassiske shinobi-værktøjer som røggranater, kasteknive og en grappling hook. Der er en tilbagevenden til den stealth-baserede tilgang, hvor mørket og skyggerne er dine bedste venner. En af de mest bemærkelsesværdige nye funktioner er, hvordan lyset og omgivelserne påvirker snigeriet – skyer, der dækker månen, kan være din redning, mens skarpe lyskilder kan afsløre dig, hvis du ikke er forsigtig.
Spiller du derimod som Yasuke, skifter spillet næsten genre. Hvor Naoe er en snigmorder i ordets bogstavelige forstand, er Yasuke en frontkæmper, der dominerer slagmarken med brutal styrke. Kampene føles tunge og slagkraftige, med et stærkt fokus på timing, pareringer og brutale afslutninger. Hans rustning gør ham langsommere, men han kan tage flere slag, og han kan storme gennem fjender som en panseret krigsmaskine. Det er en stil, der leder tankerne hen på mere traditionelle samurai-spil, men med den finesse, som Assassin’s Creed er kendt for.
Verdenen føles levende, og NPC’erne reagerer organisk på dine handlinger. Hvis du myrder en leder i en landsby, kan det skabe uro i området og ændre dynamikken blandt fjenderne. Skjulte hemmeligheder og alternative missionstilgange opfordrer til eksperimentering – vil du snige dig gennem en borg som en skygge eller bryde gennem portene med sværdet hævet?
Det, der binder det hele sammen, er et nyt forbedret kampsystem, der kombinerer det bedste fra de nyere RPG-inspirerede titler med den præcision og lethåndterlighed, der kendetegnede de klassiske Assassin’s Creed-spil. Det føles aldrig overfladisk – hver kamp har vægt, hver bevægelse en konsekvens, og hver snigmorderhandling en tilfredsstillende følelse af præcision.
En Verden i Flammer og Skønhed
Ubisoft har altid været mestre i at genskabe historiske perioder med en imponerende detaljegrad, og Assassin’s Creed Shadows er ingen undtagelse. Feudalt Japan er ikke bare en baggrundskulisse – det føles som en levende, dynamisk verden, der trækker spilleren ind med sin skønhed og rå brutalitet.
Landskaberne spænder vidt fra frodige bambusskove til travle markeder og imponerende borgområder, hvor hver eneste detalje er skabt med omhu. Kyoto, en af de centrale byer, er en labyrint af små gader, helligdomme og hemmelige passager, som skaber et perfekt miljø for både snigmord og storstilede samurai-opgør. Byens liv føles autentisk – handlende råber efter kunder, bønder arbejder på rismarkerne, og soldater patruljerer veje og templer.
En af de mest imponerende aspekter ved verdenen er, hvordan den reagerer på dine handlinger. Begår du et mord offentligt, kan det skabe frygt og panik blandt befolkningen. Nogle NPC’er begynder måske at advare hinanden om en mystisk snigmorder, mens andre kan prøve at kæmpe imod dig. Systemet med dag- og natcyklus påvirker også gameplayet markant – om natten er vagterne mere årvågne med fakler, mens du om dagen kan gemme dig blandt mennesker eller benytte dig af distraktioner for at forsvinde i mængden.
Vejret spiller en væsentlig rolle i, hvordan du navigerer verdenen. Kraftig regn kan overdøve dine fodtrin, hvilket giver en fordel for snigere som Naoe, mens tåge kan give dække for et bagholdsangreb. Samtidig kan storme gøre det sværere at se fjender på afstand, hvilket skaber uforudsigelige situationer i kamp.
Det er denne konstante følelse af, at verden er i bevægelse, der gør Assassin’s Creed Shadows så dragende. Feudalt Japan føles ikke bare som et smukt postkort – det er et levende og åndende sted, hvor historien udspiller sig på organisk vis.
Skyggernes Dans og Klingenes Brag
Assassin’s Creed Shadows tager stealth- og kampmekanikkerne til nye højder ved at tilbyde to markant forskellige tilgange til konfrontationer. Spillet lader dig frit skifte mellem den listige Naoe og den brutale Yasuke, hvilket skaber en dynamisk spiloplevelse, der tilpasser sig din spillestil.
Stealth med Naoe – Skyggernes mester
Naoe er indbegrebet af den klassiske snigmorder, som mange fans har savnet i serien. Hendes evne til at bevæge sig lydløst, gemme sig i mørket og eliminere fjender uden at blive opdaget gør stealth til en ægte fornøjelse. Ubisoft har forbedret snigmekanikkerne markant – du kan nu slukke lys for at skabe mørkere områder, distrahere vagter med små lyde eller kaste røggranater for at dække din flugt.
Hendes arsenal af ninja-våben er også et højdepunkt: kastestjerner til hurtige elimineringer, en grappling hook til vertikal bevægelse, og selvfølgelig hendes ikoniske skjulte klinge, der nu kan bruges i endnu mere kreative attentater. Man føler sig virkelig som en skygge, når man sniger sig gennem tempelområder, lytter til fjendens samtaler og metodisk eliminerer målene én efter én.
Samurai-kamp med Yasuke – Råt, brutalt og ærefuldt
Hvor Naoe er en skygge, er Yasuke en storm. Hans kampstil er baseret på tungere, mere direkte konfrontationer, hvor parering og præcision er nøglen til at overleve. Kampene føles tunge og brutale, med hvert sværdhug, der lander med en tilfredsstillende vægt.
Ubisoft har introduceret et nyt stance-system, hvor Yasuke kan skifte mellem defensive og aggressive kampstillinger afhængigt af fjendens våbentype. Mod en lansekriger vil en hurtig, præcis stil være bedst, mens en tungere stil kan knække skjoldbærende modstandere. Dette gør kampene mere taktiske og belønnende, især når man kæmper mod andre dygtige sværdførere i intense dueller.
Dynamikken mellem de to stilarter
Spillets opbygning skubber dig ofte til at eksperimentere med begge figurer og deres tilgange. Nogle missioner kan løses 100% stealth med Naoe, mens andre kan udvikle sig til kaotiske kampe, hvor Yasuke må rydde vejen. Du kan dog også blande stilarterne – måske starter du med snigmord, men ender i en duel, når fjenden opdager dig.
AI’en er også forbedret – fjender kommunikerer bedre, leder systematisk efter dig og tilpasser deres angreb. Det betyder, at du ikke bare kan gemme dig i en busk og vente på, at alle giver op; de sender spejdere ud, kaster fakler i mørke områder og holder hinanden opdateret.
Assassin’s Creed Shadows formår virkelig at balancere stealth og kamp på en måde, der gør begge dele tilfredsstillende. Uanset om du foretrækker at være et spøgelse i natten eller en sværdmester i fuldt dagslys, leverer spillet en af de mest fleksible og sjove kampoplevelser i serien til dato.
Japans Pulserende Hjerte
Ubisoft har altid været kendt for at skabe imponerende åbne verdener, og Assassin’s Creed Shadows er ingen undtagelse. Det feudale Japan er bragt til live med en imponerende detaljegrad, der gør det til en sand fornøjelse at udforske. Fra tætte bambusskove og stille bjerglandsbyer til travle handelsbyer og storslåede templer – spillets verden emmer af liv og atmosfære.
Japan som setting er et drømmescenarie for mange Assassin’s Creed-fans, og Ubisoft har gjort et solidt stykke arbejde med at fange den historiske æra. Man kan mærke, at der er blevet lagt energi i at gøre omgivelserne troværdige. Små detaljer som handlende, der råber på markedspladserne, bønder der knokler i rismarkerne, og samuraier, der patruljerer landskabet, bidrager til en levende verden.
Verden reagerer på dine handlinger
En af de mest spændende nye tilføjelser er, hvordan verden reagerer mere dynamisk på dine handlinger. Hvis du myrder en vigtig figur i et område, kan du opleve øget patruljering, eller at civilbefolkningen begynder at snakke om det, når du passerer dem. Dette giver en følelse af konsekvens, der har manglet i tidligere spil.
Manglende interaktion og gentagelser
Men på trods af verdens skønhed føles den desværre også til tider lidt tom og statisk. Ubisoft har skabt et fantastisk miljø, men mange af de aktiviteter, du støder på, falder i samme kasse som tidligere Assassin’s Creed-spil: saml dette, dræb denne, følg efter den person. Mens hovedhistorien har stærke missioner, føles sidemissionerne ofte som fyld uden den store dybde.
Man savner også lidt mere variation i NPC’ernes adfærd. Selvom verden er flot og levende på overfladen, kan den føles en smule sjælløs, når man forsøger at interagere med den ud over de forhåndsdefinerede systemer. Eksempelvis har NPC’erne ofte de samme reaktioner på dine handlinger, og man får ikke den samme følelse af uforudsigelighed, som i spil som Red Dead Redemption 2 eller The Witcher 3.
Verdenens dynamik – en blandet oplevelse
Ubisoft har gjort et fremragende stykke arbejde med at skabe en smuk og troværdig japansk verden, men den lider stadig under nogle af de klassiske problemer, der har plaget serien i årevis: en smuk kulisse, der ikke altid føles lige så dynamisk og levende, som den ser ud.
Når verden fungerer bedst, er den dragende og atmosfærisk – men når man opdager de gentagende mønstre og begrænsede interaktionsmuligheder, kan illusionen brydes en smule.
Grafik og Visuel Præsentation – Feudalt Japan i Sit Smukkeste Lys
Assassin’s Creed Shadows er uden tvivl et af de mest visuelt imponerende spil i serien til dato. Ubisoft har endnu engang formået at skabe en levende og detaljeret verden, der fanger essensen af feudalt Japan – fra de tætte bambusskove til de majestætiske slotte og travle byområder. Spillet er testet på PlayStation 5, hvor det både drager fordel af konsollens kraftige hardware og den nyeste version af Ubisoft Anvil-motoren.
Miljødesign – En Malerisk Verden
Japan er kendt for sin naturlige skønhed, og det er noget, Assassin’s Creed Shadows virkelig udnytter til fulde. Hver eneste scene føles som et maleri – med detaljerede solnedgange, bølgende rismarker og disede bjerglandskaber, der bidrager til en utrolig atmosfære. Spillets dynamiske vejrsystem tilføjer endnu mere til oplevelsen, hvor tordenvejr kan kaste skygger og regndråber realistisk klistrer sig til figurer og overflader.
Noget af det mest imponerende er måden, hvorpå lyset spiller en rolle i spillets visuelle udtryk. Solens stråler skærer sig gennem træerne i skovene, mens lanterner i byerne kaster et varmt, flimrende skær på de våde brostensbelagte gader. Ray tracing-refleksioner er tydelige, især i mørke omgivelser, hvor regnvåde overflader skaber spejlinger, der får verden til at føles endnu mere levende.
Byerne og de mindre landsbyer er fyldt med liv og aktivitet. NPC’er går deres daglige gang, sælgere råber efter kunder på markederne, og samuraier patruljerer gaderne. Ubisoft har virkelig skruet op for detaljerne her – du kan endda se damp stige fra en skål ramen på en lille bod, eller observere, hvordan blade flyder ned ad floderne efter et stormvejr.
Karaktermodeller og Animationer – Et Skridt Frem, Men Ikke Perfekt
Karaktermodellerne i Shadows er et tydeligt løft fra tidligere spil i serien. Ansigtsanimationerne er mere detaljerede, og du kan tydeligt aflæse følelser som vrede, sorg eller determination i hovedpersonernes ansigter. Særligt Naoe og Yasuke er utrolig velanimerede, hvor deres forskellige bevægelsesmønstre reflekterer deres kampstile – Naoe er hurtig og elegant, mens Yasuke bevæger sig tungere og mere metodisk.
Dog er der stadig en vis stivhed i nogle animationer, især når det kommer til NPC’erne. Selvom byerne føles levende, kan det til tider virke, som om mange karakterer går på autopilot uden at reagere dynamisk på spilleren. Der er også enkelte øjeblikke, hvor mundbevægelserne ikke helt matcher stemmeskuespillet – en klassisk Ubisoft-udfordring.
Performance på PlayStation 5 – Flydende, Men Ikke Perfekt
På PlayStation 5 kører Assassin’s Creed Shadows generelt rigtig godt, men der er et par tekniske skavanker. Spillet tilbyder typisk to grafiske indstillinger:
- Performance Mode – Låst 60 FPS med dynamisk opløsning (ofte mellem 1440p og 4K).
- Quality Mode – Native 4K-opløsning med ray tracing, men med en lavere og mere ustabil billedhastighed omkring 30-40 FPS.
I Performance Mode føles spillet fantastisk flydende. Kampsystemet nyder især godt af de stabile 60 FPS, hvilket gør parader og slag mere præcise. Dog kan der forekomme små pop-in problemer, hvor teksturer nogle gange loader langsomt, især når man bevæger sig hurtigt gennem verdenen.
I Quality Mode er grafikken uden tvivl smukkere, men den lavere frame rate kan gøre nogle bevægelser langsommere og mindre responsive, især under kamp. Desuden kan frame pacing føles ujævn i travle byområder.
Tekniske Udfordringer – Typiske Ubisoft Bugs
Desværre er ingen Ubisoft-titel komplet uden en håndfuld tekniske problemer. Selvom Shadows ikke er en bug-fest, har jeg oplevet NPC’er, der går gennem vægge, teksturer, der ikke loader ordentligt, og fjender, der pludselig bliver fastlåst i en “T-pose”. Det er heldigvis ikke game-breaking, men det trækker lidt fra den ellers flotte præsentation.
Lyd og Musik – En Stemningsfuld Rejse gennem Japan
Lydsiden i Assassin’s Creed Shadows spiller en afgørende rolle i at trække spilleren ind i den feudale japanske verden. Ambient lyddesign er særligt imponerende – vinden der hvisler gennem bambusskove, regndråbernes sagte trommen mod hustage, og lyden af sværd, der skærer gennem luften, skaber en dybt immersiv atmosfære.
Musikken – Traditionelle Japanske Toner med en Moderne Drejning
Soundtracket blander klassiske japanske instrumenter som shamisen, shakuhachi-fløjter og taiko-trommer med mere moderne, cinematiske strygere. Musikken er afdæmpet og nærmest meditativ, når du sniger dig gennem skyggerne som Naoe, men eksploderer i kraftfulde, rytmiske kompositioner under intense samurai-dueller som Yasuke.
Stemmeskuespil – Stærkt, men Med Små Svagheder
Hovedkarakterernes stemmeskuespil er generelt stærkt, især Yasuke, hvis dybe, eftertænksomme tone tilføjer vægt til hans moralske konflikter. Naoe har en mere intens og følelsesladet præstation, der virkelig sælger hendes indre kamp.
NPC’erne er dog mere svingende i kvalitet – nogle leverer autentiske, engagerede præstationer, mens andre føles lidt for mekaniske, især når det kommer til biroller og tilfældige borgere i byerne.
Lydeffekter – Skarp og Brutal Kamplyd
Lydeffekterne er en af lydsidens stærkeste elementer. Sværdstød lyder brutale, pilene hvisler realistisk gennem luften, og blodige drab har en tilfredsstillende vægt. Den knasende lyd af en katana, der rammer rustning, eller en kastestjerne, der suser gennem mørket, giver en taktil og tilfredsstillende oplevelse.
Konklusion – En Triumf for Assassin’s Creed-serien
Assassin’s Creed Shadows er intet mindre end en triumf for serien. Det er et spil, der formår at balancere mellem innovation og tradition, hvor Ubisoft har skåret overflødigt fedt væk og i stedet leveret en strømlinet, intens og utroligt atmosfærisk oplevelse.
Ved at tage os til feudalt Japan har serien endelig opfyldt en af fansenes største ønsker – og det gøres med en imponerende sans for detaljer. Historien føles mere fokuseret og personlig end i tidligere spil, med stærke hovedkarakterer, hvis kontrasterende spilstile ikke bare giver narrativ dybde, men også sikrer en varieret og dynamisk gameplay-oplevelse.
Kampsystemet er skarpt og brutalt, stealth-mekanikkerne er finpudsede, og verdenen er en sand fryd at udforske. På PlayStation 5 leverer spillet en visuelt overdådig oplevelse, selvom der er små tekniske ujævnheder hist og her. Lydsiden understøtter den autentiske stemning, og selvom nogle stemmeskuespil kan halte en smule, er den samlede præsentation af lyd og musik i topklasse.
Men Assassin’s Creed Shadows er ikke uden fejl. Ubisoft tager stadig få sikre valg, og der er øjeblikke, hvor man fornemmer, at serien stadig kæmper lidt med sin identitet mellem RPG-elementer og klassisk stealth-action. Samtidig kan nogle af de åbne verdensaktiviteter stadig føles lidt som fyld.
Alligevel er Assassin’s Creed Shadows et bevis på, at serien stadig har masser af liv og kan tage spændende skridt i nye retninger. Det er en af de stærkeste titler i serien i mange år, og for både fans og nytilkomne er det en oplevelse, der ikke bør misses.