Nu kom traileren for Assassin’s Creed Valhalla endelig! Ubisoft har løftet sløret for hvad vi kan forvente af historien i det næste AC spil, og det ser brutalt og actionspækket ud. Ligesom det skal være.

Ubisoft har teaset Assassin’s Creed Valhalla de seneste par dage. Så sent som i går havde de en livestream kørende med BossLogic, hvor han lavede et billede der kunne give et indblik i spillets stil og tone.

Men nu har vi endelig en trailer der viser stilen, tonen og historien. Der bydes på vikinger, familierelationer og storslåede kampe. Vi er spændte på at vide mere om spillets størrelse, de områder man begiver sig rundt i, gameplay mm.

Det ser ud til at blive et stort spil, og det er med god grund. Ubisoft har bekræftet at hele 14 eksterne studier, inklusiv Ubisoft Montréal selv. De takker alle de involverede i et tweet. De slutter beskeden af med et nordisk Skàl!

Assassin’s Creed Valhalla står til udgivelse denne vinter 2020. Spillet vil være cross-gen, og den vil udkomme på PS4, PS5, Xbox One, Xbox Series X, Stadia og PC.