Er du til gaming og vildt udstyr, så er det her du skal læse med.

BenQ har netop lanceret en ny og ret vild gamer skærm. Den henvender sig nok mest til den krævende gamer. Læs den officielle pressemeddelelse her:

BenQ EX3203R – nu med VESA DisplayHDR 400- og AMD FreeSync 2-certificering

Ny buet 32″ monitor kombinerer HDR med avanceret gaming og Eye-Care teknologi

BenQ EX3203R, der blev præsenteret tidligere på året, har netop opnået både VESA DisplayHDR 400- and AMD FreeSync 2-certificering. Den buede 32″ monitor byder på WQHD-opløsning og 144-Hz opdateringshastighed samt fremragende HDR-ydeevne og FreeSync 2 – alt sammen for at skabe fantastiske spil- og filmoplevelser, mens BenQ Eye-Care teknologier er med til at beskytte brugerens øjne.

“BenQ EX3203R kombinerer fremragende HDR-billedkvalitet med B.I.+ teknologien, så detaljegraden i mørke områder af billedet også bevares i svagt belyste omgivelser, mens der undgås for skarpt lys i lysere områder af billedet” fortæller Bo Cramér, administrerende direktør for BenQ Nordic AB.

“FreeSync 2- og DisplayHDR 400-certificeringen er med til at understrege, at det er muligt at kombinere ultimative spil- og filmoplevelser med god ergonomi i form af BenQ Eye-Care teknologier til at skåne øjnene.”

VESA DisplayHDR 400- og AMD FreeSync 2-certificering
Indhold i HDR-format stiller større krav til displayenheder, og VESA DisplayHDR-certificeringen er verdens første offentlige testprotokol til kvalificering af monitorers HDR-ydeevne. VESA DisplayHDR 400-certificeringen er forbrugerens garanti for, at EX3203R kan gengive HDR-materiale med høj maksimal lysstyrke og kontrast samt mørkere sorte toner med høj detaljegrad i mørke områder samt strålende farver.

“BenQ EX3203 FreeSync 2-monitoren tilbyder spektakulære farver, kontrast og detaljer i hver eneste pixel – den er derfor en exceptionel tilføjelse til FreeSync 2-familien” fortæller Scott Herkelman, Vice President og General Manager for Radeon Technologies Group, AMD.

“De seneste tre år har været enormt spændende for AMD FreeSync-teknologien, og vi er glade for at pc- og konsolgamere nu har et endnu større udvalg i kraft af BenQ’s seneste monitor. Gamere kan få flydende spiloplevelser med høj lysstyrke, fremragende sortniveau, kæmpemæssigt farveområde til HDR-indhold – alt sammen uden at skulle betale ekstra.”

Udvalgte funktioner og specifikationer for BenQ EX3203R:

32″ 1440p VA-panel med 16:9 format og 1800R krumning. Kom tættere på, oplev mere – VA-panelet sikrer fremragende farvegengivelse og hele 90 % dækning af DCI-P3 farveområdet.

VESA DisplayHDR 400-certificering og understøttelse af HDR10. Åbner op for farveområdet og giver ekstra punch i billedet med høj dynamisk lysstyrke.

144-Hz opdateringshastighed, 4 ms responstid og AMD FreeSync 2. Klare og tydelige billeder i enhver situation – uanset om det går lynhurtigt på racerbanen, eller når det går så hektisk til på slagmarken, at computeren har svært ved at følge med. EX3203R opfylder desuden de strenge krav til AMD FreeSync 2-certificeringen, såsom et stort interval for dynamisk opdateringshastighed og lav responstid.

Én for alle med USB-C. EX3203R kan modtage både billedsignaler i 2K og data via ét og samme USB-C kabel – tilslut dine USB 3.0 enheder til undersiden af skærmen i stedet for at rode rundt bag computeren, eller slut mus og tastatur til skærmen, og undgå kabelforvirring, når du kobler den bærbare computer til.

BenQ Eye-Care med Brightness Intelligence Plus. Takket være automatisk registrering af og korrektion for lysforholdene og farvetemperaturen i dine omgivelser får du den perfekte oplevelse uanset hvor du bruger EX3203R – samtidig med at du skåner dine øjne.

Elegant og fleksibel. Den slanke ramme gør EX3203R ideel til side-om-side konfigurationer med flere skærme, og takket være 60 mm højdejustering og tilt fra -5° til 20°, er det let at få den optimale betragtningsvinkel. Skærmen har følgende tilslutninger: 1 x DisplayPort 1.4, 2 x HDMI 2.0, 1 x USB C 3.1 Gen.2, 2 x USB A 3.1 og 1 x 3,5-mm udgang til hovedtelefoner.

BenQ EX3203R kan købes i Danmark fra juli til en vejl. pris på 4.995 kroner.