Vi har været en tur ude af huset for at besøge Harman’s Audio Engineering Lab i Kvistgaard. Det kan måske virke en smule underligt at det er muligt at tiltrække specialister fra hele verden til det eksotiske Kvistgaard. Det er de færreste der tænker på at Danmark gennem årtier har stået for masser af udvikling inden for formidling af lyd. Danske høreapparater står samlet set for omkring halvdelen af alle solgte høreapparater på verdensplan. Det afspejles også uddannelser hvor der findes mere end 60 bachelor- og kandidatuddannelser på danske universiteter og professionshøjskoler, hvor lyd er en væsentlig del af uddannelsesforløbet.

Lige i dette laboratorie er der fokus på det forbruger elektronik som Harman markedsfører under JBL navnet og det mere eksklusive Harman Kardo. Det er hovedtelefoner og deres serie af partybokse i alle størrelser. Du kan se vores billedserie på vores Facebook side:

Der var også nostalgi for alle pengene for et af lokalerne var fyldt til bristepunktet med højtalere fra flere årtier. Her stod også en genudgivelse af en CD med Big Fat Snake med titlen JBL Power Performance. Denne blev oprindeligt udgivet i 1996 som en promo for JBL højtalere solgt gennem HIFI Klubben. Da JBL kom med deres Bluetooth pladespiller JBL Spinner så undersøgte de muligheden for at få genudgivet den oprindelige CD som vinyl. Det lykkes både finde master båndene og at få OK til at genudgive den på vinyl. Den pladespiller TT350 som du ser på billedet er ikke Bluetooth. Det er en 10.000 kr. mens Spinner kun sætter dig omkring 3.000 kr. tilbage.

Der var forskellige præsentation hvor Dr. Sean Olive, Senior Research Fellow, fortalte om de mange forskningsresultater som JBL publicerer så alle kan få gavn af det. Der var masser af spændende ting hvor jeg lige tager den opdaterede Harman Target Curve med som eksempel. Det er det frekvensspekter som man i laboratoriet sigter efter at alle produkter skal ramme fordi der er så vi bedst opfatter lyd. Den er med seneste teknologi blevet opdateret.

“Som ingeniør, der har tilbragt hele min karriere i lydbranchen, er åbningen af vores nye lydtekniske laboratorium i Danmark et meget stolt øjeblik for mig,” siger Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN. “Ved at udvide vores danske hovedkvarter i Kvistgaard bygger vi infrastruktur og åbner for innovation, samarbejde og banebrydende resultater, der vil drive lydbranchen fremad. Lydteknologi er et af Danmarks stærkeste teknologiområder, og vi er glade for at skabe et sted for innovation i vores danske hovedkvarter.” 

Det lydtekniske laboratorium i Kvistgaard omfatter et værksted, hvor ingeniører vil forske i og udvikle innovative teknologier. Der er også et såkaldt ”Diffuse Sound Chamber” til at designe og teste lydperformance i henhold til “HARMAN Listening Curve”, der er et globalt benchmark til måling af lydkvalitet.

Lokale og nationale samarbejder skaber fremtidens lyd

Det lydtekniske laboratorium vil beskæftige ingeniører fra hele verden, og et samarbejde med danske universiteter som DTU (Danmarks Tekniske Universitet) vil give mulighed for at arbejde med lokale, unge ingeniørtalenter.

Ligeledes er Harman også blevet medlem af Danish Sound Cluster, der er en national organisation, som repræsenterer Danmarks lydindustri og fremmer bæredygtig vækst og innovation. Medlemmerne af Danish Sound Cluster spænder bredt, men de fokuserer alle på at forbedre folks liv gennem innovative lydløsninger inden for hørelse, akustik, støj, lydproduktion og oplevelser.

”Lydteknologi udgør i dag et af Danmarks stærkeste tech-områder. For at fastholde og udbygge den position skal branchens aktører arbejde endnu tættere sammen. Derfor er vi glade for, at Harman, som en af verdens største lydproducenter, har valgt at være med. Det giver os og vores medlemmer mulighed for at arbejde sammen på forskellige måder,” siger Torben Vilsgaard, CEO i Danish Sound Cluster. 

“For at skabe de bedste produkter er det vigtigt at inspirere og udfordre hinanden,” fortsætter Carsten Olesen. “Vi er nødt til at samarbejde med de bedste aktører og unge talenter i branchen. Ved at udnytte den dybe og rige historie inden for lydinnovation i Danmark ser vi frem til at samarbejde med DTU og andre danske universiteter samt DSC for fortsat at drive lydinnovation.”

Tak til Primetime og Harman for invitationen