bioshock2_banner
2K Games har løftet sløret for den kommende udvidelse til BioShock 2 som kaldes “Minerva’s Den”. “Der bliver tale om en markant udvidelse af single player historien om Rapture.” udtaler Christoph Hartmann direktør for 2K og fortsætter: “Vi har skabt en spændende udvidelse som yderligere udbygger den mystiske Rapture verden og sætter et overraskende punktum for BioShock 2 sagaen”.

Handlingen kommer til at udspille sig i Rapture Central Computing, som er et område vi ikke tidligere har stiftet bekendskab med. Det bliver selvfølgelig inklusive nye kraftige våben og ekstra Plasmider så du kan klare udfordringerne i Minerva’s Den. Der bliver både tale om nye “forbedrede” Splicers som hersker over elementerne og Security Bots med raketter og lyn, samt den store overraskelse: En ikke tidligere set Big Daddy!