
Bioshock 2 er måske det mest ventede spil i 2009 og med en masse nye evner, mulighed for at bruge plasmids og våben samtidigt, samt finpudset grafik ser det ud til at hypen er der af en grund. Der er kommet et par nye screens du kan checke ud længere nede. Gamespot har også et godt 12 minutters langt videointerview med forskellige udviklere af spillet. (Bemærk, der kan være spoilere!!) Spillet foregår stadig i Rapture, men 10 år senere og har en ny hovedperson. Man spiller som en Big Daddy prototype og som man kan se på screens længere nede, har man muligheden for at adoptere little sisters, såvel som at høste dem.
Man kan bruge sit bor som våben mod de mange splicers, som gør Rapture til sådan et farverigt sted.
Det bliver spændende at se om det denne gang har en ordentlig betydning hvilket valg man træffer.
Grafikken er blevet forbedret, og især ilden har man brugt mange kræfter på.
Man jagter en Big Sister, som siges at være en little sister der blev reddet, men som ikke kunne vænne sig til livet på overfladen, og derefter begyndte at kidnappe små piger med ud i havet.
Der kommer flere fjender på samme tid denne gang, men man har også mere at stå imod med.
Man har virkelig mulighed for at kaste død og ødelæggelse ned over sine fjender, med både plasmids og våben samtidigt.
Kan du huske Big Daddy’s shoulder rush i 1’eren? Gør dig klar til selv at tumle splicers med det!
Stemningen i 1’eren var ren magi og med samme setting i 2’eren og et udviklerhold på hjemmebane, har Bioshock 2 alle chancer for igen at blive et af årets spil.
Billederne er venligst udlånt af gamespot.