I sidste uge udkom Cyberpunk 2077 fra CD Projekt RED. Spillet har været under udvikling i 8+ år og som det ser ud fra de nuværende anmeldelser, så kunne spillet godt have brugt lidt længere tid. Udviklerne udsender en undskyldning.

CD Projekt RED har via deres oficielle Twitter konto for Cyberpunk 2077, delt en af deres nu meget velkendte gule annoncerings rektangler. Heri undskylder de for den noget rodet udgivelse af spillet og lover at de arbejder på sagen.

Som man kan læse i deres annoncering, så er der planer for store opdateringer, en i Januar og Februar. Fornylig udgav de en lille hotfix opdatering der rettede op på blot nogle få af spillets fejl. Men de arbejder på at få gjort spillet mere stabilt.

Med det sagt, kan de dog ikke love at PS4 og Xbox One versionerne vil være på niveau med PS5 og Xbox Series X. For selvom spillet er udviklet til last-gen, så er det en meget anderledes oplevelse man får, alt efter hvilken konsol man har. På PS5 og Xbox Series X, køre spillet stabilt. Men selv her er der stadig fejl og for nogle, hårdre nedbrud i spillet. En next-gen opgradering kommer i løbet af 2021.

CDPR indrømmer også at der har været en vis mangel på videomateriale fra PS4 og Xbox One versionerne. Havde de inkluderet eller været mere åbne omkring spillets tilstand, kunne forbrugerne have taget et bedre valg i forhold til hvilken platform spillets skulle købes til. Lige nu er det PC udgaven, der helt klart klare sig bedst.

Sammen med dette lukkes der også op for at kunne få sine penge tilbage. Er man ikke tilfreds og vil have ens penge retur, skal man kontakte Sony eller Microsoft, hvis man har købt digitalt. Er det derimod en fysisk udgave man har, kan man altid prøve at give den tilbage til den butik man har købt den i. Ellers kan man via mailadressen “helpmerefund@cdprojektred.com” hvor de her vil prøve at hjælpe. De kan kontaktes indtil d. 21 December 2020.