Hvis du er vild med Crash Bandicoot spillene, så er det nu du skal spidse øre. For efter sommeren i år, får vi en direkte fortsættelse til den originale trilogi. Crash Bandicoot 4: It’s About Time fortsætter lige der hvor Crash Bandicoot Warped sluttede.

Efter et utal af enten gode eller dårlige Crash spil, så har serien ligget øde hen i mange år. Først i de seneste år fik vi remakes af både den originale trilogi i form af Crash Bandicoot N’ Sane Trilogy og racerspillet Crash Team Racing Nitro-Fueled.

Alt er mere eller mindre som det var. Her får du klassisk platform-action, kasser med TNT, Wumba frugter og muligheden for at spille som flere af de kendte figurer lige fra Crash Bandicoot, Coco eller Neo Cortex selv.

Historien starter ud hvor Crash Bandicoot Warped sluttede. Neo Cortex, Dr. N. Tropy og Uka Uka flygtede, men er nu tilbage efter hævn. De vil overtage multiverset, men der står selvfølgelig stadig én i vejen for deres planer, nemlig Crash Bandicoot!

I spillet får du adgang til specielle kræfter, da du vil komme til at bruge 4 forskellige Quantum Masks, hvor du vil have kontrol over virkeligheden. Indtil videre kender vi til Time Mask, som får tiden til at gå i slowmotion. Den anden maske er en Gravity Mask, hvor du kan skifte tyngdekraften, så du kan gå på loftet og omvendt.

Det er udvikleren Toys for Bob der denne gang står for at bringe nyt liv ind i Crash Bandicoot serien. Samme udvikler stod bla. bag Spyro Reignited Trilogy, som var en massiv succes. De kommer med deres svar på hvad efterfølgeren til de første 3 spil bliver, og det ser faktisk ikke helt så tosset ud.

Crash Bandicoot 4: It’s About Time udkommer d. 2 Oktober 2020, på PlayStation 4 og Xbox One.