Crash Team Racing, var nok den mest populære kart racer på PlayStation 1. Nu er spillet tilbage i en helt ny version. Byd velkommen til Crash Team Racing Nitro-Fueled.

Vi kan ikke komme uden om at Remastered versioner af spil vi kender er populære. Men når vi taler om såkaldte remake versioner så er vi uden tvivl klar. Vi så det med Crash Bandicoot N. Sane Trilogy. Nu har de gjort det samme med Crash Team Racing. Vi ser nu nærmere på Switch versionen af Crash Team Racing Nitro-Fueled.

Nævner vi Nintendo Switch og Crash Team Racing Nitro-Fueled, så er der en ting folk med det samme vil tænke på. Vi kommer ikke uden om Mario Kart 8 Deluxe, når vi taler om kart spil på Nintendo Switch, eller bare kart spil generelt.

Vi kan selvfølgelig med det samme sige, at man ikke kan se Crash Team Racing Nitro-Fueled som en plagiat af Mario Kart spillene. De går selvfølgelig ud på det samme med en masse ræs og en stak power ups. Men ud over det så stopper den også her.

Det er nemlig ikke power ups, som er essensen i Crash Team Racing Nitro-Fueled. Det er det køretekniske som betyder noget i Crash spillene. Hvis man spiller det korrekt og drifter på de rette tidspunker, er det lige før power ups er overvurderet. Det er måske at overdrive, men for dem der har prøvet det, så er det ikke helt ved siden af.

En ting som er lækkert ved Crash Team Racing Nitro-Fueled, er at det nærmest føles som et helt nyt spil. Selvom vi egentligt kender spillet udmærket. Så føles det stadig som et helt nyt spil.

Den grafiske del og lyden er en oplevelse man skal lede længe efter. Grafikken er helt ny og meget lækker. Og selv lydsiden har fået en overhaling. Så selvom man har spillet det i sin tid, så føles det stadig som noget helt nyt man ikke har prøvet før.

Man glemmer næsten hvordan det gode gamle Crash Team Racing det var når man spiller Crash Team Racing Nitro-Fueled. Så endnu en gang så er den nye version af Crash vellykket og lige i skabet.

En ting der dog driller en smule på Switch versionen er loading tiderne. De er desværre ret vilde, og kan godt irriterer en smule. Det er ikke noget der ødelægger spiloplevelsen. Men det kan godt irritere en når man sidder og spiller, og gerne vil videre med det samme.

Den vågne Crash fan, kan nok huske at Crash Bandicoot N. Sane Trilogy havde den ”fejl” at det virkede betydligt svære end originalen. Sådan virker det også med Crash Team Racing Nitro-Fueled.

Når man er på den letteste sværhedsgrad er spillet selvfølgelig ret let. Men så snart man går op i sværhedsgrad, så virker hoppet meget voldsomt. Det er for så vidt ikke noget der gør det store, for det giver jo bare udfordring til dem som ønsker dette.

Vi skriver 2019, så med en helt ”ny renoveret” titel som Crash Team Racing Nitro-Fueled, så kan man frygte man har skabt en ny penge maskine. Det er heldigvis ikke tilfældet med denne titel. Der er en masse man lukker op for jo mere man spiller det. Så hvis man havde ønsker om hvordan spillet skulle være, så er det lige præcis på den måde.

Crash Team Racing Nitro-Fueled er alt hvad man kan ønske sig af en genudgivelse af et spil. Super fedt gameplay, lækker grafik og lyd. Man har en hulens masse underholdning med dette spil.

Om man har prøvet Crash Team Racing eller ej, så er Crash Team Racing Nitro-Fueled absolut et spil der burde stå på en ægte racer elskers hylde.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSEGA giver en uendelig sommmer
Næste indlægDisneys Mulan får første teaser
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
crash-team-racing-nitro-fueled-anmeldelseCrash Team Racing Nitro-Fueled er alt hvad man kan ønske sig af en genudgivelse af et spil. Super fedt gameplay, lækker grafik og lyd. Man har en hulens masse underholdning med dette spil.