Prøv, dø og prøv igen. Det er hvad man skal forberede sig på, når det kommer til Demon’s Souls. Spillet udkom på PlayStation 3 i 2009, og har sidenhen lavet en genre mange er blevet fans af. Men nu har det originale spil fået sig et remake og endda på PlayStation 5. Udviklet af Bluepoint Games og udgivet af SIEE, er Demon’s Souls virkelig noget der skal opleves.

Når man laver et remake af et ellers kendt spil med en stor fanskare, risikere man at spillet måske ikke fanger charmen eller lige dét, som gjorde det originale spil populært. Men når det kommer til udviklerne hos Bluepoint Games, så er de ikke kendt for at lave dårlige spil, tværtimod. Man må i den grad sige at Demon’s Souls remake på PlayStation 5, er et af de bedste spil de har udviklet til dato.

Man ser tydeligt hvor meget kærlighed de har lagt i spillet, allerede fra første introsekvens, der introducere en til Demon’s Souls verden. Pludselig er man igang med at lave sin karakter, og detajlerne springer i øjnene med det samme. Det er altid her tiden forsvinder hurtigt, specielt når der er et væld af muligheder og kombinationer, for at kreere den perfekte kriger.

Ens karakter kan tilpasses med alle de sædvanlige features man kunne tænke sig fra skind, ansigt, hår, kæbe, skavanker og meget mere. Udover ansigterne som er meget detaljeret, ser man også mange små fede detaljer på karakternes tøj og armour glimter i lyset. Selv noget som leder stropper ser autentiske ud.

Men efter der er gået nogle timer med character creation, så kan du endelig komme igang. Her bliver det endnu engang slået fast hvorfor Bluepoint Games er kongen af remakes, for spillet utrolig flot.

Når man første gang ser Boletaria og den store Boletarian Dragon suser ind, er det lige før man taber kæben. Man forstår også godt hvorfor spillet har fået et remake på PS5, for detaljegraden er virkelig høj! Hver en sten, gren og skelet er lavet fra bunden og til selv den mindste detalje.

Hvis man har spillet det originale Demon’s Souls, så virker dette som en drøm der er blevet virkelig. For udover at spillet er smukt udført, så sker der også en masse tekniske ting ved siden af, som også imponere. Tag bare Dualsense controlleren, hvor man føler hvert et skridt man tager og med højtaleren i den, høre man hver slag med sit sværd og andre små lydeffekter. Man føler sig helt opslugt når man bevæger sig rundt, og kan direkte mærke hvert slag eller tryllekast i controlleren.

Udover at spillet er utrolig detaljeret, meget filmisk og virkelig giver den gas med effekterne, så køre spillet dog med 30 fps. Men heldigvis er der råd for det, for du kan vælge mellem Ydelse eller Filmisk. Uanset hvad man vælger, så sker der ingen store nedgraderinger i det grafiske, så det er smagssag. Men at spille med Ydelse slået til hvor man får 60fps, den er svær at slå, for gameplayet er ret flydene og det virker meget naturligt at spille med.

Bluepoint Games har været tro til det originale spil, og Hidetaka Miyazaki værk står stærkere end nogensinde før. Demon’s Souls på PlayStation 5 er på alle måde ligeså fed som det orignale spil og udviklerne har ikke skohornet en masse unødvendige gameplay mekanikker ind for at gøre spillet mere optimal for nutidens gamere. Var man fan af Demon’s Souls på PS3, vil man elske PS5 versionen.

Demon’s Souls har alle de velkendte træk man sikkert kender fra genren. Udover en lille tutorial i starten, så bliver du ikke holdt i hånden. Det er også det fede ved spillet, nemlig udforskning og det selv at opdage en hemmelig passage, nedkæmpe de store bosser efter utalige forsøg (Tower Knight anyone?) eller prøve lykken med sine fremgangs metoder. Noget af det der er rart ved PS5, er brugen af SSD, for på den måde loader alt hurtigere end før. Så når man dør, og det gør man mange gange, så går der kortere tid til at man er igang igen.

For spillet er udfordrende, men på en berigende måde. For så snart man har klaret en gruppe svære fjender eller nedkæmpet en sværd boss, så kan man ikke undgå at få ‘YES’ følelsen. Gameplayet kræver at du tænker dig om og ikke stormer frem. Man skal være bevidst om, hvilke træk man skal tage og hele tiden være beredt.

Noget af det gode ved Demon’s Souls er at man ikke er nødsaget til at gennemføre én verden af gangen. I den lille base man har kaldet Nexus, kan man hoppe ind og ud af de forskellige 5 verdener. Så er man gået lidt i stå i én af dem, så kan man prøve sig ad med de andre og dermed bliver stærkere til at takle de udfordringer der kræver lidt ekstra kræfter.

Men synes man at det kan virke lidt uoverskueligt eller man ikke lige er helt med på hvad man skal, så kommer PS5s nye Activities feature spillet til gode. Her kan man let se nogle af de aktiviteter eller handlinger man har gang i, og dermed kan man også få lidt hjælp fra konsollens Game Help, så du lige får en hjælpende hånd eller et skub i den rigtige retning. Lad os bare sige at den feature, er brugt nogle gange under min tid med spillet.

Demon’s Soul er et af de fedeste launch titler som PlayStation 5 kunne have fået og vi er den grad imponeret af hvad Bluepoint Games har formået at udvikle her. Selvfølgelig vil fans af originalen føle sig hjemme her, men de som spiller for første gang, får i den grad også en utrolig oplevelse her.

Tak til Sony Interactive Entertainment for at gøre anmeldelsen muligt.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægTwin Mirror er ude i dag
Næste indlægPokémon GO lukker op for Kalos regionen
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
demons-souls-anmeldelseDemon's Souls er et fantastisk! Ikke alene er den grafiske afdelingen helt fænomenalt, men det giver sig også gældende for de tekniske features der gør brug af Dualsense controlleren. Spillet er oplagt et godt valg, hvis man lige har fået en PS5 og vil se hvad et next-gen spil byder på. Vi er begejstret for Demon's Souls, og selvom spilelt er meget udfordrende, så kommer vi tilbage igen og igen.