Det er nu tid til at gøre status over erfaringerne med Destiny Alpha og Beta programmer. Der er ikke noget som en offentlig Beta der kan slå hypen omkring et spil ihjel. Viseral Games har med Battlefield Hardline demonstreret hvordan man uambitiøs præsenterer en række nye skins til Battlefield 4 som bedre end varm vand og brød i skriver. Det gik ikke så godt. Det store spørgsmål er om Activision har en vinder med Bungie’s Destiny eller om det bare er Halo med nye skins.
Destiny Alpha viste en række gode takter med en vision om et massive multiplayer online baseret på first person shooter genren. Det var i sandhed en Alpha, altså var et tidligt stadie i udviklingsprocessen. Det var bl.a. tydeligt med dialogen fra din kunstige intelligens, Ghost. Det er Peter Dinklage der lægger stemme til og ”That Wizard Came From the Moon”, høstede ikke lige frem roser. Stemmeskuespillet var forbedret til det næsten perfekte i Beta’en hvor der også var tilført et filter som gjorde Peters stemme mere maskinel. Dermed bliver det en unik Destiny oplevelse og ikke blot Tyrion Lannister fra Game of Thrones der er din følgesvend.
Der er selvfølgelig ingen årsag til at udgive det fulde spil hvis Alpha og Beta versionerne indeholder nøjagtigt det samme. Det skal give en smagsprøve der er tilstrækkelig til at kunne vurderer om den samlede pakke holder vand eller om det mest er varm luft. Multiplayer har i FPS genren traditionelt holdt sig til våben og udrustning som sikre en balance samtidig med at give en hvis variation. Sådan startede Destiny også. The Crucible introducerede baner på Månen og Venus efter traditionelt Headquarters metode hvor du skal sikre kontrol af de fleste i længst tid for at vinde. Her har både våben og rustning kun kosmetisk betydning da alle spillere får normaliseret deres evne til at gøre skade og have rustning. Det giver det traditionelle balancerede gameplay jeg også kender fra Halo der har endnu færre våben.
Alt ændrede sig da det tidsbegrænsede område Iron Banner åbnede op. Her gør MMO og rolle spils (RPG) elementerne med søgen efter bedre våben og rusting sit indtog. Pludseligt har Player versus Player ikke længere den forudbestemte balance, men er nu afhængig af dig. Ikke bare om du er heldig at finde et godt våben eller ej. Nej, dine våben og dine valg af evner skal kombineres med din spillestil for at gå op i en højere enhed. Der er himmelvid forskel fra at have en multiplayer som er balanceret af udviklerne og en hvor det er dig der står for at skabe balancen. Dermed er multiplayer oplevelsen meget mere konkurrencepræget end det typiske arcade snit hvor den ene FPS’er knap kan skelnes fra den anden.
Det åbner for rigtige mange spændende muligheder når designet af Destiny på denne måde giver Bungie mulighed for at aktivere og deaktivere for områder af spillet. Sætter jeg Call of Duty, eller en af de mange kloner, i maskinen så er det den samme oplevelse medmindre der lige er kommet et par nye baner eller en spiltype som DLC. Destiny åbner op for at have hændelser som dukker op og forsvinder lige så hurtigt igen. Dermed spiller The Tower en meget større rolle end blot at være samlingspunkt mellem enkelte missioner. Når man lister rundt så findes er der flere indgange som jeg oprindeligt troede var pynt. Nu kan jeg se et helt andet formål. De er placeret som en del af den store plan for Destiny så Bungie’s kan give dig nye oplevelser.
Nye oplevelser findes der også i de forskellige områder som du allerede har besøgt. Bungie har ført dig ved hånd gennem området Cosmodrome i Rusland, så du aktivt skulle lede efter skjulte områder. Det gælder både når du frit udforsker områder og løser mindre opgaver og når du målrettet er blevet sendt gennem området på en mission. Tager du i stedet en alternativ rute står du pludseligt ansigt til ansigt med fjender du hverken har våben eller udstyr til at nedkæmpe. Jeg spekulerer på hvor mange steder jeg endnu ikke har fundet. Jeg spekulerer også over hvor meget mere der er bag de uovervindelige fjender. Det er umuligt at gætte på hvor stor Cosmodrome faktisk er.
Historie missionerne er også et kapitel for sig. Hvis du får 8-9 timer ud af den gennemsnitlige shooter uden at bekymre dig om alle de ting (collectables) som fyldes ind for at trække tiden så er det også alt. Destiny giver dig ikke bare meget mere reel spille tid, den giver dig også en årsag til at spille gamle missioner igen. Loot og masser af det. Loot eller udrustning spiller også en central rolle i ethvert MMORPG og selvom Bungie ikke bryder sig om betegnelse for deres FPS, så er det samme princip. Du udforsker og kæmper for at opnå bedre udstyr eller bare udstyr der får dig til at se bedre ud. Det er jæger /samler opgaver der ligger dybt i den menneskelige psyke. Det drejer sig om overlevele.
Jeg mener at Bungie med Destiny Alpha & Beta til fulde har vist at de ønsker at lave det første og største First Person Shooter Massive Multiplayer Online Role Playing Game. Bungie forventer at komme med en ny udgave omkring hvert andet år og dermed repræsenterer dette års udgivelse blot starten på en fantastisk rejse. Det er en rejse hvor du som spillet bliver sat i centrum uanset om du er til episk singeplayer, store co-op oplevelser eller dødbringende konkurrencepræget multiplayer. Jeg glæder mig til de kommende 10 år med Destiny.