Aliens, ufoer og andet fra det ydre rum, findes i alle afskyggelser på tværs af film, tv og spil. En af de helt store spil med “små grønne væsner” udkom tilbage i 2005 i form af Destroy All Humans!. Spillet var en stor succes og det medførte en håndfuld efterfølgende spil i årene efter. Nu mange år senere, har vi et remake af det aller første spil og er har den kunne følge med tiden? Vi har set nærmere på Destroy All Humans! fra Black Forest Games og THQ Nordic på PlayStation 4.

I Destroy All Humans! spiller du som en lille grå rumvæsen kaldet Crypto, i en mission for at overtage jorden. Nåh ja, og tilintetgøre menneskeheden og hvem der ellers står i vejen. Du tager ordre fra din øverstkommanderende Pox. Men du kan jo ikke tæske hvert menneske du kommer forbi, så derfor har du et arsenal af våben, en UFO og din store hjerne til at kontrollerer dem der kæmper imod.

Spillet er fyldt med slapstick humor og jokes omkring livet i 1950’erne. Selvom visse jokes og visuelle gags er lidt ude af kontekst til den verden vi lever i den dag i dag, så har spillet stadig masser af charme og det hele skal tages som spas og god underholdning.

Der er en hel del missioner, og de virker alle en smule gentagne. Der er lidt et mønster der tegner sig, hvor det er det samme man skal. Der er dog ekstra objektiver der kan gennemføres, for at få mere DNA og valuta til at opgradere dit arsenal med.

Men der hvor spillet selvfølgelig er helt i top, er alle de måder hvorpå du kan destruere mennesker. Du får 6 forskellige verdener hvor du kan skyde, høste hjerne og smadre folks hjem. Det hele sker i et fiktivt Amerika, hvor du både kommer ud på landet og ind i storbyerne.

Du har selvfølgelig en del forskellige våben at lave ravage med. Crypto kan bruge et lyn gevær der zapper alle i nærheden, et våben der kan opløse folk til de bare knogler eller den klassiske “anal probe” som . . . ja, du ved. Hvorfor ikke. Men den lille grå rummand kan også bruge hans telepatiske kræfter, hvor han kan overtage sindet af et andet menneske, få deres hoveder til at eksplodere og tage deres hjerne eller også kan han bruge folks udseende og forklæde sig som dem.

Hvis man hellere gerne vil smide med genstande, så er der råd for det. For rundt om findes der genstande, enten olietønder, biler eller køer man kan kaste med. Der er bare noget humoristisk i at få en ko til at svæve og så bare fyre den afsted mod fjenden.

Som noget andet kan du også bruge en UFO til at smadre alt på din vej, men den er ikke nær ligeså brugervenlig som Crypto er. For UFO’en virker lidt klodset at styre rundt. Når man vil smadre ting, har den en laser du kan skyde med. Men den vinkel man ser det hele fra, enten bagfra eller fra toppen, som er de eneste to muligheder, er det svært at vurdere hvor man rammer eller hvad der er længere foran en. Lidt træls, og her kunne man måske ønske der kunne gøres lidt mere.

Selvom Destroy All Humans! virker fjollet og meget cartoon’ish, så har udviklerne formået at lave et remake, spækket med detaljer. Det grafiske er et markant spring fra da spillet udkom for mange år siden. I en af de første missioner, skal man indtage en festival om natten, hvor der er en masse lys, neon skilte og forlystelser, og det ser så godt ud. Men når alt eksplodere med kræften fra din UFO, så ser alt endnu bedre ud. Så godt lavet.

Destroy All Humans! er et finurligt lille spil. Der er smæk på action delen, når du får frit lejde og bare kan sprænge alt i luften. Det er uhyre morsomt at styre folks hjerne og så pulverisere dem bagefter. Missionerne ligner meget hinanden, men da spillet har masser af sjove momenter man enten selv skaber eller via den måske lidt outdated humor, så er det faktisk ikke så slemt. Spillet er sjovt, og da det ikke er et super langt spil, så er det en man sagtens kan hygge sig med for en tid.

Tak til Black Forest Games og THQ Nordic for at gøre anmeldelsen muligt.

Destroy All Humans! er ude nu på PS4, Xbox One, PC og Google Stadia.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægTeamfight Tactics: Fates ude til LoL
Næste indlægBliv en del af den lukkede Bless Unleashed beta på PS4
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
destroy-all-humans-anmeldelseDestroy All Humans! er god underholdning for pengene. Der er rig mulighed for at få den autentiske følelse af at være en klassisk alien, ligesom fra de helt gamle tegneserier eller film. Missionerne virker lidt gentagende, men det gør ikke så meget, da underholdningen ligger i freeroam, hvor du kan smadre alt og alle. Spillet er ikke særlig langt, så denne her er til dem der lige har brug for et lille gamer fiks.