Det var på tide. Quantic Dreams kommende spil Detroit: Become Human har nu endelig fået sig en udgivelsesdato. Der er heldigvis ikke længe til!

David Cage der er instruktør på Detroit: Become Human skrev i et indlæg på PlayStation.Blog at spillet nu havde fået sig en dato der hedder d. 25 maj, 2018. Det holder stik med det Cage havde udtalt sidste år til PlayStation Experience 2017, at spillet skulle udkomme til forået 2018.

I Detroit: Become Human kommer du til at indtage rollen som 3 forskellige androids. Der er Connor, Kara og Markus, som alle slås om rettighederne for androids i byen Detroit. Har du spillet nogle af Quantic Dreams andre spil såsom Heavy Rain eller Beyond: Two Souls så har du en god fornemmelse for hvad der er i vente. Men denne gang er ens valg blevet mange flere og de forskellige historier der udspiller sig, kan tage mange drejninger.

Så der har vi det og vi glæder os sindssygt meget til udgivelsen.