dttromme

Det er ikke så længe siden, vi kunne forkæle jer, med et preview af Devils Third , men nu skal vi se på spillets fulde version på Wii U, og få det en tur igennem anmelder maskinen.

Devils Third, er et spil af sin helt egen klasse, og det finder man hurtigt ud af, for det starter op med, at man møder den ”kære” russer Ivan, sidde og fyrer den af på et sæt trummer i sin fængsels celle, og så tænker man, ”han er da en ganske rolig heavy metal fan”, men sådan forholder det sig slet ikke.

For inden man ved at der, så bryder helvede løs, og så er der en større fangeflugt i gang, og så er det nu vi får Ivan´s sande jeg at kende, hvor vi hurtigt finder ud af, at han er typen der skyder eller slår på alt med puls.

dt1

Vi kan lige, inden vi fortæller om historie delen, fortælle jer at det som Valhalla Game Studios, har satset stort på i dette spil, er spillets multiplayer hvilket der ikke er lagt skjul på. Men når det så er sagt, så er der også lagt en masse kræfter i historie delen i spillet, og det er uden tvivl spækket med en masse action, lige fra spillet starter til det slutter. Man kan til tider måske godt føle, at spillets historie del er lidt tynd, men den er dog stadig ret spilbar, og man kommer igennem den, uden at kede sig det mindste.

En ting der også er ret spændende i Devils Third, er at det ikke kun er et shoot em up spil, men du har også hånd våben, så hvis du får lyst til at skære dine fjender i skiver med din ny slebne katana, så er det da det du gør. Og man finder hurtigt ud af, at det er ret effektivt når man får gang i disse våben, frem for skydevåben.

dt3

Grafisk, så er Devils Third faktisk et ganske flot spil, som er godt detaljeret, uden for meget fyld, som vi alligevel ikke gider se på. Der er bare en ting der er meget synd for spillet, og det er når der sker mange ting i spillet, så har det en stor tendens til at hakke meget, hvilket ødelægger spil oplevelsen ret meget, for det er svært at spille når spillet hakker så meget. Vi håber at dette problem det løses i en opdatering, men tror desværre at grunden til at det hakker sådan, er at man måske kræver lidt mere af Wii Uén end den kan klare.

Styringen i spillet er lidt en hel historie for sig selv, for som vi har nævnt i vores preview, så var der fra Valhalla Game Studios, meldt ud fra starten af, at spillet var lavet til at skulle spille med en, Wii U Pro Controller, og ikke det meget store Wii U Gamepad. Og der kan vi give dem ret med det samme, forvi startede selvfølgelig op med at spille det med Gamepad, hvilket meget hurtigt blev opgivet, da det var umuligt at styre med dette. Men når man så gik i gang med en Pro Controller, så får man en hel anden oplevelse af spillet, og man er hurtigt inde i denne styring, og er nemt tilfreds med den, og pludselig, så er spillet i god jord igen.

dtbil

Spillets multiplayer del er spillets meget store trækplaster, så det ser vi da lige en gang på her. Vi kan med det samme godt uden at sige for meget, sige at Valhalla Game Studios har gjort det. De har lavet en super underholdende multiplayer shooter, for multiplayer delen er bygget op, og passer meget godt til det ordsprog der siger at, ”man skal yde før man kan nyde”, hvilket kan forstås som, at skal optjene penge før man kan købe nogle nye og fede våben.

Det er dejligt at de har lavet multiplayer delen på denne måde, for så får man ikke bare de fedeste våben lige med det samme, nej man starter med de små, og når man har sejret nok, så har man råd til at købe de store og meget fede våben. De forskellige game modes, der er i Devils Third, de er meget underholdende, og man vil med sikkerhed vende tilbage, så man lige kan tjene lidt til det næste våben i rækken.

dtmulti

Devils Third er i det hele taget, et meget godt spil, som har en masse unikke ting at byde på, og man er underholdt et godt stykke tid. Men det er mest spillets multiplayer del der trækker op, for singleplayer delen bliver hurtigt lidt triviel desværre, og det gør det ikke bedre, at spillet hakker så meget som det gør. Men når det så er sagt, så hvis dette kan løses med en patch, så er vi helt sikkert klar til endnu en tur med russeren Ivan.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNy video viser lidt forskellige skatere fra Tony Hawks Pro Skater 5
Næste indlægCall of Duty Black Ops III preview
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
devils-third-anmeldelseDevils Third er i det hele taget, et meget godt spil, som har en masse unikke ting at byde på, og man er underholdt et godt stykke tid. Men det er mest spillets multiplayer del der trækker op, for singleplayer delen bliver hurtigt lidt triviel desværre, og det gør det ikke bedre, at spillet hakker så meget som det gør. Men når det så er sagt, så hvis dette kan løses med en patch, så er vi helt sikkert klar til endnu en tur med russeren Ivan.