Et ny samarbejde i eSport verdenen ser dagens lys. Vi vil se nærmere på dette samarbejde mellem Lenovo og Dorna Sports.

Der er ingen tvivl om eSport breder sig med lynets hast. Og det bedste af det hele er at der er et kæmpe udvalg af spil i denne “sportsgren”. Vi deler hermed den officielle danske pressemeddelelse så I kan få uddybet hvad dette samarbejde har af betydning for MotoGP og eSports verdenen:

Lenovos gaming computer brand, Lenovo Legion, sponsorerer dette års hurtigste eSports-event på to hjul.

København – 21. august, 2018 – Dorna Sports er stolt af at kunne løfte sløret for et flerårigt globalt samarbejde med Lenovo, som bliver eksklusiv teknologisponsor ved MotoGP eSport Championship samt leverandør af gaming computere, skærme og tilbehør til live Championship events. Ud over et eksklusivsamarbejde vil Championship-deltagere anvende Lenovo Legions højtydende gaming computere under turneringer.

Partnerskabet skal give mesterskabet endnu et løft, da deltagerne igen i denne sæson kæmper om endnu større præmier. Otte online udfordringer med live on-site semifinaler og sæsonens afsluttende finalebegivenhed vil finde sted i indeværende år. Semi-Final 1, som spilles på Lenovo Legion enheder, vil blive afholdt ved Misano World Circuit Marco Simoncelli i september, efterfulgt af Movistar eSports Center i Madrid i oktober. Turneringen afsluttes til sidst ved Grand Final MotoGP sæsonfinalen i Valencia i november.

“I betragtning af at e-sport er et af de hurtigst voksende fænomener inden for både spil- og sportssening, med en fanskare, der bare vokser og vokser, er sponsoratet af Dornas MotoGP eSport Championship et helt naturligt tiltag i MotoGP World-mesterskabet. Det giver os mulighed for at levere kraftfulde og uforglemmelige oplevelser til det globale gaming community og forene vores Lenovo Legion gaming computere med Dornas anmelderroste MotoGP-spil,” siger Gianfrancro Lanci, Lenovo Corporate President og Chief Operating Officer.

”Jeg er meget glad for, at Lenovo ønsker at være en del af MotoGP eSport Championship”, siger Pau Serracanta, Managing Director hos Dorna Sports. ”Gaming-computere fra Lenovo Legion repræsenterer en sublim og kraftfuld ydelse og gennem dette samarbejde, vil nogle af de bedste gamere verden over nu have muligheden for at spille på Lenovo Legion-enheder under semifinaler og finalen ved Grand Final. Jeg er sikker på, at dette samarbejde mellem Lenovo og MotoGP eSport Championship bliver en stor succes.”