Electronic Arts Inc. kan i dag bekræfte en række nye, eksklusive partnerskaber og in-game integrationer, der bringer fans tættere på deres foretrukne spillere, klubber og ligaer i det kommende EA SPORTS FC 25. For første gang nogensinde vil det også være muligt at udfolde en kvindelig fodboldkarriere i EA FC 25.
I det nye EA FC 25 vil det fremover være muligt at interagere med italienske storklubber såsom AS Roma og SSC Napoli, mens karismatiske tyrkiske klubber som Fenerbahçe SK og Galatasaray S.K også vil være at finde i den nye spiludgivelse. Tilføjelser drejer sig om eksklusive partnerskaber med mere end 700 forskellige klubber og 30+ ligaer, der sammen med introduktionen af FC IQ, en nytænkt taktisk motor, der omdefinerer, hvordan hold spiller, skal levere en mere autentisk spiloplevelse. Du kan læse mere om de nye tilføjelser af ligaer og klubber her.
EA Games bekræfter samtidig, at det i år vil være muligt at spille på mere end 120 forskellige fodboldstadioner fra hele verdenen, hvor de vigtigste tilføjelser dækker over Estádio José Alvalade, Sporting CP’s hjemmebane, og det legendariske franske stadion Stade Bollaert-Delelis. Samtidig vil nyrenoverede stadioner såsom Real Madrids Estadio Santiago Bernabéu og Villarreal CF’s Estadio de la Cerámica være rekonstrueret, så der sikres en realistisk og opdateret spiloplevelse.
“Med EA SPORTS FC 25 fortsætter vi med at opbygge den mest virkelighedstro fodboldoplevelse,” siger James Taylor, direktør for FC Football Partnerships. “Gennem nye og igangværende partnerskaber med elskede klubber samt nye og opgraderede stadioner leverer vi på vores løfte om, at spillerne vil være i stand til at fordybe sig fuldt ud i det spil, de elsker.”
Prøv kræfter som kvinde i karriere mode
For første gang nogensinde er kvinder repræsenteret i karriere mode, hvor det i EA Sports FC 25 vil være muligt at udfolde en kometkarriere i de fem bedste kvindelige ligaer – Barclays Women’s Super League, Arkema Première Ligue, National Women’s Soccer League, Google Pixel Frauen-Bundesliga, Liga F og den prestigefyldte UEFA Women’s Champions League-konkurrence. Det nye tiltag er med til at etablere EA FC 25 som et spil, der opnår paritet














