Det har været ude i et stykke tid at, det nye Uncharted 2: Among Thieves er under udvikling.Vi har nogle detaljer om spillet og hvilke ændringer der kommer.

 

 

Handlingen i spillet tager igen udgangspunkt i virkelighedens verden. Denne gang kommer inspirationen fra historien om Marco Polo.
En mand som hele livet igennem tog udførlige notater om hans gøren og færden, men som har efterladt et enkelt gabende hul i sine journaler.

I 1292 drog han fra retten i Kublai Khan hjem mod Venedig. Med sig havde han 14 skibe lastet med skatte og lidt mere end 600 mand. 
Da han nåede Europa, var flåden nede på 1 skib og lidt over et dusin overlevende. Han fortalte aldrig hvad der var sket og selvom mange, på grundlag af hans bøger, kaldte ham en løgner, påstod han på hans dødsleje, at han ikke havde fortalt halvdelen af hvad han havde set.

Dette er efter sigende udgangspunktet for starten af spillet hvor Drake bliver ledt mod den legendariske tibetanske by Shangri-La og en magisk sten, kaldet Cintamani, som efter sigende skulle kunne opfylde ønsker. Det ligger op til en spændende historie og denne gang foregår det ikke kun i jungleland. Der er både krigshærgede byer og snedækkede bjerge at kæmpe sig igennem.
Det gamle spil kunne ses lidt som Tomb Raider for dets platform elementer, og lidt som Gears of War for dets cover og skyde elementer, men tingene var delt op og disse to elementer mødte aldrig hinanden. Det skulle der nu blive rettet op på og man skulle møde tingene i en mere glidende og kombineret facon, med flere mulige fremgangsmåder.
Fjendernes AI har også fået en omgang så de reagerer mere realistisk og kan alle de samme ting som spilleren.

 

 

Naughty dog fortæller at, de i det første spil kun brugte ca 30% af PS3’erens SPU’er og i denne omgang bruger de 100%.
Spillet kører på deres egen Uncharted Engine 2.0 som står for meget realistisk og udtryksfuld grafik. Som sagt foregår noget af spillet i sne og det skulle især være svært at få til at se realistisk ud. Naughty Dog mener dog at have ramt rigtigt i U2:AT.
Spillet blander og bytter animationer meget hurtigere end tidligere og de kan derfor lave f.eks. meget detaljerede udtryk, og reflektere i Drake’s mimik og kropssprog at man sniger sig, er bange eller at jorden ryster.
Motoren er også kraftig nok til at de kan få en hel bygning til at styrte sammen om ørene på én, mens man befinder sig i den og kæmper mod fjender.

Indtil videre ser spillet rigtig lækkert ud og man kan kan kun glæde sig til at få fingrene i det, når det engang kommer ud i 2009.

Du kan se en trailer fra spillet her:

 

 

Tak til Gametrailers for lån af trailer.

kilde: Edge Magazine.