Tag festen med overalt, når JBL lancerer to nye

PartyBox-højttalere med kraftfuld lyd, fordybende lysshow og problemfri multihøjttalerforbindelse. Med JBL Pro Sound og den patenterede AI Sound Boost-teknologi optimeres lydoutputtet for dynamisk bas og krystalklar diskant, så musikken altid lyder perfekt – uanset, om du er inde eller ude. Med funktioner, som udskiftelige batterier, Auracast™ til ubegrænset sammenkobling af højttalere og et vandafvisende design, leverer JBL den ultimative lydoplevelse til enhver lejlighed.

“JBL har cementeret sin position som verdens førende inden for transportable højttalere til både hverdag og fest ved at levere enestående lyd og banebrydende innovation.

Disse nye PartyBox-modeller bygger videre på den arv og tilbyder avanceret teknologi og holdbarhed. Uanset om det er en stor begivenhed eller en lille sammenkomst, sætter JBL fortsat standarden for, hvordan lyd bringer mennesker sammen,” fortæller Carsten Olesen, President, Consumer Audio hos HARMAN.

JBL PartyBox 520 – større, vildere og endnu mere kraftfuld

JBL PartyBox 520 er det nyeste og mest kraftfulde batteridrevne medlem af PartyBox-serien.

Designet til store forsamlinger med vandafvisende IPX4-beskyttelse, et robust teleskophåndtag og bredere, mere stabile hjul, som gør det nemt at tage festen med overalt. JBL PartyBox 520 leverer op til 15 timers afspilning på en enkelt opladning, og med udskiftelige batterier og lynopladning kan musikken fortsætte uden afbrydelser. AI Sound Boost analyserer musiksignalet i realtid og optimerer driverens kapacitet for en kraftigere lyd med minimal forvrængning. Samtidig gør Auracast™ det nemt at forbinde højttaleren med andre Auracast™-kompatible JBL-højttalere, så hele rummet fyldes med lyd.

JBL PartyBox Encore 2 – Samme kraftfulde lyd i et endnu mere kompakt design

JBL PartyBox Encore 2 leverer overlegen streamingkvalitet med Bluetooth 5.4 med LE Audio og er udstyret med et redesignet, ergonomisk håndtag for forbedret mobilitet. Forvandl ethvert rum til en musikalsk legeplads med trådløse mikrofoner til en interaktiv karaoke-oplevelse og et dynamisk lysshow, der skaber den perfekte feststemning. Med op til 15 timers batteritid og en hurtig 10-minutters opladning, der giver 80 minutters ekstra spilletid, holder PartyBox Encore 2 festen i gang, så længe du vil.

Tilgængelighed og priser
JBL PartyBox 520 vil være tilgængelig fra juni 2025 til 5.999 DKK og JBL PartyBox Encore 2 vil være tilgængelig fra april 2025 til 2.699 DKK på JBL.com.

581567 sk%c3%a6rmbillede%202025 03 12%20kl.%2011.56.39 528756 original 1741777033

Varemærkeoplysninger Auracast™-ordmærket og -logoerne er varemærker ejet af Bluetooth SIG, Inc. Enhver brug af disse mærker af Harman sker under licens. Andre varemærker og handelsnavne tilhører deres respektive ejere.