Wargaming, udgiver og udvikler af verdens førende spil med flådekampe, World of Warships, sætter gang i månenytårsfesten med en helt ny opdatering. Spillerne kan nyde en bunke tematiske belønninger som del af det nye Event Pass og festlig kalender, samt dykke ned i et nyt event, der fortæller historien om det mægtige Nian Beast. Opdateringen introducerer også Unbreakable Front-kamptypen, nye skibe, forbedringer til eksisterende kamptyper og mere til.
Månenytårsfesten begynder
World of Warships’ store fest til månenytåret er i fuld gang, anført af Nian Paradox-eventet, som underholder spillerne med fortællingen om det mægtige Nian Beast, når de avancerer gennem de to primære fremskridtsspor fyldt med tematiske belønninger. Deltagerne kan vælge en koalition at støtte — Defenders of Order eller Adherents of Chaos — og optjene Lunar Tokens gennem særlige kampmissioner, med flere der bliver tilgængelige i hver uge af opdateringen. Lunar Tokens kan bruges til at gøre fremskridt i belønningssporene hos forskellige “partier”, der udgør de to koalitioner, for at optjene belønninger. Afhængig af token-tildeling, er det muligt at få op til fem gratis skibe, samt særlige eventcontainere, der kan indeholde Nian’s Treasure-containeren. Denne indeholder endnu større belønninger, inklusive tre nye skibe: pan-asiatisk niveau IX slagskib Yimeng, italienske niveau IX krydser Messina, samt det pan-amerikanske niveau X hangarskib Independência.
Yderligere belønninger er tilgængelige gennem den festlige kalender, der kan tilgås dagligt, samt månenytårets Event Pass. Passet har to fremskridtslinjer, den anden af disse kan åbnes op for 2.500 dubloner og giver med det samme den pan-asiatiske kommandør Nian. Spillere, der logger på fra nu og til den 12. marts, vil også modtage en månenytårs-gavepakke, som indeholder eventcontainere, særlige sløringer, samt Lunar Tokens, der kan bruges under eventet.
Oplev en ny kamptype og let anker med nye skibe
Ud over festlighederne introducerer denne opdatering også en ny kamptype til udvalget. Unbreakable Front bygger på Unbreakable Line med et revideret 7v7-format, en forbedret respawn-mekanisme for bedre overordnet positionering, samt nye holdbaser, der kan erobres for en øjeblikkelig sejr. For at tilføje flere taktiske valg på slagmarken, kan spillerne vælge én særlig event-forbrugsvare, som de kan tage med i hver kamp.
Februar bringer også nye skibe til beholdningen over forskellige uger, herunder den sjældne Commonwealth niveau X krydser Pioneer i uge 2, og den sjældne franske niveau X destroyer Châteaurenault i uge 3. Pioneer, baseret på designet fra en let krydser, som Storbritannien havde under overvejelse i slutningen af 1930’erne, bærer seksten 152 mm kanoner fordelt på tre fremadrettede kanontårne, samt et enkelt bagudrettet kanontårn, og har kraftfulde forbrugsvarer som lavhastigheds-røgslør, hvilket gør hende til en formidabel modstander på vandet. Og endelig — Châteaurenault, oprindeligt del af den italienske flåde, men overgivet til Frankrig i 1947, er en fremragende aggressiv torpedo-destroyer, i stand til at uddele enorm skade på tæt hold.
Europæiske slagskibe og Surcouf forbliver tilgængelige
Fire af de nye europæiske slagskibe introduceret i januars opdatering — Laudon, Enigheten, Gustav Den Store, samt Thor — er stadig tilgængelige for spillerne i Early Access forud for deres fulde lancering i næste måned. Salvage for Victory-eventet fortsætter også indtil slutningen på Update 15.2, med den legendariske franske ubåd Surcouf på spil, samt slagskibene M. Colonna og Zarya S, samt krydseren Narai. Surcouf er den første ubåd i World of Warships med mulighed for ASW-luftangreb, samt kanoner på 203 mm i et tvillingetårn og roterende torpedorør for maksimal skade.
Som afrunding på opdateringen får Operations også en opgradering, med en forbedret brugergrænseflade og tilføjelsen af fem tilfældigt udvalgte sekundære opgaver per kamp, som vil gøre dem mindre repetitive. Brawls bliver også revideret, med specifikke skibsparametre, som vil gøre kampene mere uforudsigelige og vilde.
Du kan finde de komplette patch-noter her: https://worldofwarships.eu/en/news/game-updates/update-151-lunar-new-year/














