Fifa og jeg har været de bedste venner i mange år. Når man har en person, der tidligere har spillet på højt plan som mig, så ville alt andet også være underligt. Jeg er i høj grad en fanboy, men du vil ikke så meget fanboy-love i denne anmeldelse. For selvom Fifa 15 nok er det bedste sportsspil på markedet, så imponerer det desværre ikke på samme måde, som det ellers har gjort de sidste mange år.

Når man ser Fifa 15 første gang, så kan det være rigtig svært at spotte forskellen. Det er nemlig de små ting, der er blevet ændret på. Fifas slogan i år er også “Feel the game”, så det er ikke helt overraskende, at forskellen kan findes i, hvordan spillet føles. Den første og mest synlige ændring er publikum. Tror faktisk det er første gang, jeg virkelig har bidt mærke i, at de er der. Det er fantastisk at høre ærgrelsen fra publikum, når man misser målet, og det giver spilleren en følelse af, at man ikke alene synes, at man var tæt på. Det mener de andre på stadion også.Fifa 15 3

I dette års Fifa er der utroligt meget fokus på Premier League, så det nu både ser ud og føles som en Premier League kamp. Der er masser af lyd fra publikum og kommentatorerne har deres facts på plads, så de kan fortælle historier om de enkelte Premier League hold under kampen. Desværre er det kun Premier League, der har fået denne særbehandling. Hvis man vælger at spille med hold fra en anden liga, så er følelsen en helt anden. Tyskland har nogle af de højeste tilskuertal i Europa- alligevel føles en kamp fra Bundesligaen som ingenting ved siden af en Premier League kamp i Fifa 15.

Stemningen har til gengæld haft en effekt på mig, for nu er jeg faktisk blevet interesseret i karriere-delen igen. Så den kommer jeg nok til at hygge mig med langt mere, end jeg har gjort ved tidligere udgivelser. Desværre bliver det kun Premier League, der får min tid, da de andre ligaer virker så ligegyldige ved siden af. Karriere-delen ligner sig selv, og det er heller ikke meget, der er blevet ændret på. Køb, sælg og få dit hold til tops i ligaen, så du kan få dit hold med i de store turneringer. Spillerudvikling er blevet tilpasset en smule, så eksempelvis spillere med højt potentiale udvikler sig bedre, hvis du giver dem muligheden for det, og dine scouts spotter selv, hvis der er nogle svagheder på dit hold.

Fifa 15 2Der er også gamle ting, der har bevæget sig tilbage til Fifa. Nu kan du igen spille sammen med en ven mod andre på samme konsol, og yderligere kan du lave dine egne turneringer igen, til når drengene kommer på besøg. Det er et dejligt gensyn, og jeg håber ikke, at de begår samme brøler igen. Fifa er et spil man samles om, og derfor skal man ikke være tvunget til at spille på hver sin enhed.

Gameplayet har man også pillet ved, men det er svært at spotte ved første øjekast. Spillet går lidt hurtigere, og det virker lidt som om, at man med Fifa 15 har fjernet lidt af fokus fra fodbold-simulationen. Det gør spillet meget tilskuer venligt, og med den forøgede interesse, der er kommet for Fifa, så er det lige, hvad spillet har brug for. Det ærgerlige er bare, at det ret ofte ikke ligner rigtig fodbold.

I den normale del af Fifa 15 lader det til, at man har hentet en masse inspiration fra Ultimate Team, som er arcade-delen i Fifa – derefter har man valgt at kaste det ind i den normale del af Fifa, og så har man pludselig et fodboldspil med massere af fart, mens fodbold-simulationen desværre er gemt lidt væk. Spørgsmålet er, om man overhovedet finder den del frem igen.

Fifa 15 4Hvis man skal tale om de positive ting om gameplayet, så er det klart den mængde plads man har på banen. De små spillere kan også være med, så hvis man bruger dem, skal man glæde sig. Man bliver ikke bare tromlet ned af en kæmpe forsvarsklippe. Driblingerne ser også mere naturlige ud, og når man snyder en modstander, så kan de ikke fange en ved at hive i trøjen, som vi ellers har set tidligere.

Fifa 15 er et ganske udemærket spil, og der er ingen tvivl om, at det er, hvis ikke det bedste, så blandt de bedste sportsspil du kan få til konsol og PC. Netop det, tror jeg, er et af de sværeste ting, som EA står overfor, når de skal videreudvikle på Fifa. Hvordan videreudvikler man et spil, som i forvejen er verdens bedste sportsspil? Det er heldigvis ikke mig, der skal finde svaret på det spørgsmål, men jeg mener ikke dette års Fifa er svar på det.

Grafikken er i top og gameplay er fantastisk hurtigt. Målene er flotte, og replays er fantastiske, men det lader til, at det er mere vigtigt at gøre Fifa til et spil, der er fedt at se på frem for at lave et spil, der faktisk er eller i hvert fald burde være et simulationsspil. Fifa jeg elsker dig, men vores forhold er i krise.

[box_info]Fifa 15 er anmeldt på Playstation 4 og er anskaffet af redaktionen[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægArma 3 Helicopters DLC ude 4. november
Næste indlægPræsentation af Far Cry 4 skurken Pagan Min
Jeg er skribent her på Gamerslounge. Min interesse for spil er meget bred. Om jeg spiller et sportsspil, en shooter eller et partygame betyder ikke så meget for mig - så længe at gameplay er godt, er jeg underholdt. Jeg er en playstation-fanboy, og derfor drejer mine skriverier sig mest om eksklusive titler til Playstation og multiplatform-spil. Hvis du selv ejer en Playstation, er du velkommen til at adde mig: pedigreepal
fifa-15-anmeldelseGrafikken er i top og gameplay er fantastisk hurtigt. Målene er flotte, og replays er fantastiske, men det lader til, at det er mere vigtigt at gøre Fifa til et spil, der er fedt at se på frem for at lave et spil, der faktisk er eller i hvert fald burde være et simulationsspil. Fifa jeg elsker dig, men vores forhold er i krise.