Hvis du har savnet muligheden for at spille med et kvindelandshold i FIFA 19, kan vi fortælle at dette er en realitet nu.

Women’s World Cup Final er en ny game mode der kan spilles i kick off delen. Det eneste du skal gøre er at downloade den seneste opdatering til FIFA 19 så er du kørende. Læs mere om det i den officielle pressemeddelelse her:

For første gang er det nu muligt at spille som et af verdens 22 kvindelandshold i ny gratis indholdsopdatering til det populære EA Sports FIFA 19.

Opdateringen FIFA Women’s World Cup Final 2019  er landet knap en uge inden, den officielle åbningskamp spilles ved VM i fodbold for kvinder, hvor de regerende verdensmestre fra USA forventer hård konkurrence fra England, Tyskland og ikke mindst værten Frankrig.

Med den nye opdatering FIFA Women’s World Cup Final 2019 kan fans spille en brugerdefineret kamp som et kvindelandshold på Lyon Stadion med autentiske landsholdssæt, våbenskjold, den officielle FIFA Women’s World Cup fodbold, stadionudsmykning, reklame bannere og selvfølgelig den ikoniske VM-pokal.

Women’s World Cup Final er tilgængeligt og kan spilles i kick-off mode på PlayStation 4, Xbox One, PC og Nintendo Switch.