Der er uden tvivl en stor horde af folk der er vilde med Final Fantasy universet, og nu kan vi med stor glæde give jer en anmeldelse af et nyt spil i serien. Final Fantasy Explorers har nemlig ramt Nintendo 3DS, og det vil vi se nærmere på nu.
Der har været meget snak i krogene om denne titel, da de lavede om på kampsystemet, fra det gode gamle tur baserede kamp system, til det nye mere bevægelige system, og det vil vi selvfølgelig også se nærmere på i denne anmeldelse.
Spillet starter blødt op som man er vandt til i Final Fantasy serien, og det er lavet på den måde, så der er plads til nye spillere også, for man bliver sat i gang stille og roligt.
Man finder hurtigt ud af, at det er et spil med meget snak (som er en del af ”charmen” i disse spil), og det skal man helt sikkert kunne lide for at spille spillet, for det er jo i al den snak al historien ligger. Og selve historien i spillet er lige som man forventer den, for den er i den stil, en Final Fantasy fan kan ønske sig.
Nu kommer vi så til det punkt som vi godt kunne frygte, og det er at nu skal vi ud på slagmarken en tur for at møde vores fjender. Følelsen man sidder med efter den første kamp, er meget bedre end frygtet, for man havde måske sat lidt dårlige tanker afsted imod dette kamp system, da man jo nok er lidt tur baseret fan.
Men det nye og forbedret kamp system fungerer faktisk utroligt godt, og det minder en del om det vi kender fra Kingdom Hearts serien, så det er slet ikke skidt. Man kan godt mærke der er kælet lidt for det skulle komme til at virke på 3DSéren for det er som designet til den.
En ting vi dog er lidt uforstående over for, er selve styringen i spillet, for den er til tider ret kaotisk. Når man er i kamp er det ikke noget problem, for der kan man låse kameraet fast på den man er ved at slå på, men den mulighed bruger man selvfølgelig ikke, når man render rundt i den store verden. Man kan styrer kameraet manuelt, men det er bare svært at få til at fungerer som man gerne vil have det.
Men lad os se bort fra den kontrol, og se nærmere på selve spillet. Det er bygget op på den måde, at der er en hoved by man har, og tager på eventyr der fra ved hjælp af en masse quests. Og den måde det er lavet på fungerer rigtigt godt. Man skal dog rende en smule frem og tilbage i starten, men det er ikke noget der gør noget, for det giver spillet lidt ekstra levetid.
Spillet er meget opfindsomt og de forskellige fjender man møder på sin færd, er lige i den Final Fantasy ånd som man ønsker. Og nu da vi er ved de fjender man møder, er det naturligt lige at se sværhedsgraden i spillet af, for det er jo dem der står for den. Det er som man er vandt til i Final Fantasy universet, for det starter stille og roligt, og så kan man mærke at sværhedsgraden stiger stille og roligt når man kommer længere i spillet. Og møder man de større bosser, er sværhedsgraden selvfølgelig lidt højere på dem.
Der er en masse at tage sig til når man spiller Final Fantasy Explorers, så vi kan godt afsløre at spillet har meget levetid, hvis man selvfølgelig er med på at skulle farme en masse for at blive bedre, og vi kan med garanti sige at det er det værd.
For på din færd med at farme en masse gear for at blive bedre, møder du gamle Final Fantasy kendinge som Shiva, Bahamut og ikke mindst Ifrit, så hvis du er en stor fan af serien, vil du nok næsten fælde en lille tåre når du spiller dette spil og møder disse gengangere.
Dommen over spillet som helhed er med blandede følelser. Spillet er tiltalt til dem der er vilde med serien, eller action rollespil. Spillet er ikke en must have titel, men den er uden tvivl værd at have stående i samlingen. Men vi syntes spillet lige mangler det sidste for at kunne kalde sig Final Fantasy.