remember_me_00

Remember Me blev annonceret på Gamescom 2012 af CAPCOM. Det er det eneste nye IP som er annonceret til den nuværende generation af konsoller i meget lang tid. Samtidig er det noget af en satsning da det er en fuldstændig lineær single player oplevelse. Jeg er begejstret efter det første indtryk og de spørgsmål jeg fik stillet på Gamescom.

Spillet er udviklet af det franske studie Dontnod, som holder til i Paris. Remember Me foregår, meget passende, i fremtidens Paris, nærmere bestemt 2084. Faktisk er Remember Me en titel som for et år siden er præsenteret som ”Adrift”. Den er så blevet til ”Remember Me” med CAPCOM i ryggen. Det passer fint i tråd med organisationen MemorEyes slogan: Trust us, we won’t forget you.

Du vågner i skikkelse af kvinden Nilin, som tilhører en gruppe af hukommelses jægere, som i bogstaveligste forstand kan modificerer folks minder og hukommelse. Du er blevet spærret inde og har selv mistet dine minder. Du undslipper og slår pjalterne sammen med undergrundsgruppen Errorist. Her kæmper du mod globale profit hungrende organisationer som MemorEyes som bl.a. sælger hjerne implantatet, Sense Engine (Sendsend) som giver brugerne mulighed for at dele alle minder med andre som har implantatet. Del lige den Facebook! I Neo-Paris har næsten alle dette implantat ligesom næsten alle i dag er på Facebook. Derfor er det let for Nilin at smelte folks hjerner.

remember_me_01

Det er også det bærende gameplay element, at kunne ændre hukommelse og minder. Det gør Nilin med en Hunt Glove som også benyttes som våben. Selvom der vil være håndgemæng og kampe så er drabet i nedestående gameplay video det eneste som forekommer. Selvom der ifølge Game Director Jean-Maxime Moris typisk kun er én løsning på mange af opgaverne, så er mekanismen lavet så spilleren kan prøve forskellige muligheder indtil det lykkes. Der vil også være ting som skal samles og der åbnes også for alternative ruter i nogle af opgaverne.

Du kan også stjæle informationer direkte fra NPC’erere gennem hele spillet. Det er ikke altid der er værdifulde informationer selvom det er naturligt at en betjent ved hvor hans øverstkommanderende har kontor. Det bliver dermed et action adventure hvor der er masser af kampe, platforms elementer og de uundværlige mellem sekvenser. Du kan forvente at det bliver en oplevelse som flyder fra det ene element til det andet mens du Memory Remixer den ene efter den anden.

Dontnod holder kortene tæt til kroppen omkring mange af de spørgsmål som jeg kunne tænke mig at få besvaret. Det er en titel som er annonceret til maj 2013. Ud fra det jeg har set så er det en titel jeg glæder mig til at hører mere om og selvfølgelig til at spille.

http://www.youtube.com/watch?v=SzVE-p8e9mE