MSI er inden længe klar til at starte salget af sin nye generation af laptops, der gør brug af de nyeste processorer fra AMD og Intel samt den nye generation af GeForce RTX 50-grafikkort fra NVIDIA. Modellerne fra MSI kan nu forudbestilles hos Dustin, Elgiganten og Proshop med ekstra gode tilbud, og forudbestillinger, der foretages mellem den 25. februar og den 25. marts, vil få 1.000 kroner i rabat på GeForce RTX 5090-systemer og 500 kroner på GeForce RTX 5080-systemer.
Med et bredt udvalg af forskellige systemer har MSI sørget for, at alle, der er på jagt efter en ny bærbar computer med et GeForce RTX 50-grafikkort, har mulighed for at købe et system, der passer til netop deres præferencer. Titan-serien er designet til dem, der søger en desktop-erstatning, mens Raider-serien er rettet mod passionerede gamere på jagt efter ydelse. Med sit underspillede og industrielt inspirerede design henvender Vector-serien sig til ingeniører og kreative sjæle, mens den tynde og kraftfulde Stealth-serie er ideel til brugere, der prioriterer bærbarhed.
Den nye serie af bærbare computere fra MSI er alle drevet af NVIDIAs GeForce RTX 50-serie af grafikkort, der med forbedrede evner inden for kunstig intelligens står klar til at tilbyde endnu flere muligheder – både til dem, der søger mere ydeevne i spil og dem, der ønsker en endnu hurtigere oplevelse, når der arbejdes med videoproduktion.
Titan 18 HX Dragon Edition Norse Myth
Hvis man er på jagt efter ultimativ ydelse og et unikt design, der er inspireret af nordisk mytologi, skal man kigge i retning af den nyeste generation af MSI Titan-laptoppen. Med et tredimensionelt dragemotiv får man her en bærbar computer, hvor hver enkelt enhed er personliggjort ved, at specialiserede eksperter manuelt har poleret og finpudset de unikke designs.
På ydelsesfronten er Titan 18 HX Dragon Edition Norse Myth udstyret med den nyeste Intel Core™ Ultra 9-processor 285HX og kan yderligere opgraderes med et GeForce RTX 5090-laptopgrafikkort. Thunderbolt 5 er understøttet som standard, og der gøres yderligere brug af PCIe Gen 5 SSD for lynhurtig indlæsning af selv de tungeste spil eller filer. Som en ekstra detalje har MSI implementeret avancerede køleløsninger, som blandt andet indbefatter vapor chamber-afkøling for at sikre, at hardwaren altid har mulighed for at køre med maksimal ydelse.
Farver og detaljer vises knivskarpt gennem det indbyggede 18″ 4K Mini LED-display med 120Hz opdateringshastighed, og skulle der være brug for lidt ekstra ydelse, kan man gøre brug af MSI OverBoost Ultra, der giver Titan-computeren mulighed for at trække op til 270W for at give fuld kraft til både processor og grafikkort.
Skulle man ikke ønske dragemotivet, har MSI også en ikke-begrænset version af Titan 18 HX AI til salg.
MSI Raider
Få opgaver tester hardwaren lige så hårdt som de nyeste spil, og derfor kan MSI’s Raider-systemer også fås med et væld af forskellige hardwarekonfigurationer, som blandt andet inkluderer AMD Ryzen 9 9955HX3D-processor eller Intel Core Ultra 9-processor 285HX og NVIDIA GeForce RTX 5090-laptopgrafikkort. Med AMD Ryzen™ 9 9955HX3D gives der adgang til den nyeste Zen 5-arkitektur, der gør brug af 2. generations AMD 3D V-Cache-teknologi for maksimal ydelse.
MSI Vector
Rå ydelse og et stilrent, industrielt design gør Vector-serien til det optimale valg for kreative sjæle og arbejdsopgaver, hvor der er brug for masser af hardwarekræfter pakket ind i et professionelt ydre. Vector-serien kan vælges med hardwarekonfigurationer, der inkluderer Intel Core Ultra 9-processor 275HX eller AMD Ryzen 9 9955HX-processorer samt GeForce RTX 5090-laptopgrafikkort, så den kan klare alle slags arbejdsopgaver – uanset om der er tale om tunge 3D-renderinger eller AI-opgaver.
MSI Stealth
Stealth-serien er MSI’s tynde og lette laptop, der stadig kan købes med hardware i sværvægterklassen. Med et valg af processorer, der inkluderer Intel Core Ultra 9-processor 275HX eller den seneste AMD Ryzen AI 300-serie med Copilot+ PC, samt op til GeForce RTX 5090-laptopgrafikkort, vil selv de tungeste opgaver kunne klares på den lette laptop.
Uanset om du er på udkig efter en laptop til de nyeste AAA-spil, videoredigering eller ressourcekrævende AI-applikationer, sikrer MSI’s bærbare computere med GeForce RTX 50-serien, at du altid har ydeevnen til at klare opgaven. Forudbestil nu hos Dustin, Elgiganten, Komplett og Proshop, og gør brug af tilbuddene allerede i dag.














