Mere og mere indhold skabes direkte på smartphonen og redigeres efterfølgende på computeren. Det stiller nye krav til hurtig og fleksibel lagring på tværs af enheder. Med lanceringen af SnapBack Ultra Slim SSD og den allerede kendte Store ‘n’ Go ALU Slim har Verbatim nu to løsninger, der gør det nemt at udvide kapaciteten på både smartphone og laptop, samtidig med at design og ydeevne bevares.
Hvor SnapBack Ultra Slim SSD er skræddersyet til influenter, fotografer og familiens mest ivrige dokumentarist, der bruger deres smartphone som primært værktøj, er Store ‘n’ Go ALU Slim en praktisk, nem og transportabel lagerudvidelse til ultratynde laptops, hvor den indbyggede lagerplads ofte er begrænset.
SnapBack Ultra Slim SSD – ultratynd lagring til smartphone-creators
Med SnapBack Ultra Slim SSD har Verbatim udviklet en ekstern SSD til en ny generation af brugere, for hvem smartphonen ikke kun er til kommunikation, men i høj grad også bruges til at billeddokumentere, filme og optage alt fra hverdagens krøllede øjeblikke til de mest særlige begivenheder og oplevelser.
Med en tykkelse på kun 5 mm og en vægt på 42 gram er SnapBack Ultra Slim SSD forsvindende lille, og takket være MagSafe-understøttelse fastgøres den magnetisk direkte på bagsiden af din smartphone på et splitsekund. Resultatet er en alsidig og prisvenlig lagringsløsning, der fungerer som en naturlig forlængelse af telefonen.
SnapBack Ultra Slim SSD fås i 512 GB, 1 TB og 2 TB, hvilket giver plads til alt fra korte videoklip til større foto- og videoprojekter. Dermed kan vloggere, fotografer og videografer optage og gemme indhold direkte på deres smartphone – uden hurtigt at løbe tør for lagerplads.
Høje hastigheder til 4K-optagelse
Bag det slanke design leverer SnapBack Ultra Slim SSD høj ydeevne. Med USB-C og USB 3.2 Gen 2×2 opnås læse- og skrivehastigheder på op til henholdsvis 2050 MB/s og 1900 MB/s. Hastigheden gør det muligt at optage Apple ProRes 4K-video med op til 120 fps direkte på drevet (afhængigt af enhed) og arbejde med store videofiler uden afbrydelser. Samtidig gør den hurtige dataoverførsel det nemt at flytte, redigere og sikkerhedskopiere indhold fra både smartphone og computer.
SnapBack Ultra Slim SSD er bygget i et metalkabinet, der både giver en eksklusiv finish og forbedrer varmeafledning under krævende arbejdsopgaver. Drevet er kompatibelt med USB-C iPhone 15 og nyere modeller, Android-smartphones, Mac og Windows-computere.
Der medfølger to forskellige USB-C-kabler. Det U-formede kabel er optimeret til brug sammen med smartphones og giver en følelse af en samlet pakke, hvor der designmæssigt er tænkt over tingene. Og standardkablet til computer fungerer også til Nero 3-2-1 backupsoftwaren, som gør det muligt at planlægge automatiske backups på Windows-systemer.
Store ‘n’ Go ALU Slim – elegant lagerudvidelse til ultratynde laptops
Mens SnapBack Ultra Slim SSD er udviklet til smartphone-creators, er Store ‘n’ Go ALU Slim skabt til brugere af moderne laptops, hvor det slanke design ofte betyder mindre indbygget lagerplads, og der derfor kan være brug for en mobil backupløsning.
Den bærbare harddisk har et slankt kabinet i børstet aluminium, der kombinerer et elegant udtryk med en robust konstruktion. Med en tykkelse på kun 9 mm og en vægt på 150 gram passer den naturligt sammen med ultratynde laptops og er nem at have med i tasken.
Hurtig og fleksibel lagring til hverdagen
Store ‘n’ Go ALU Slim anvender USB 3.2 Gen 1, som giver dataoverførsel med hastigheder på op til 5 Gbps. Det gør den både velegnet til opbevaring af dokumenter, billeder og større filer og til backup af projekter og vigtigt indhold.
Harddisken leveres med Micro-B til USB-A kabel samt en USB-C adapter, så den kan bruges med både ældre og nyere computere – fra klassiske USB-porte til moderne USB-C-baserede laptops.
Der medfølger også Nero backupsoftware, som gør det muligt automatisk at sikkerhedskopiere vigtige filer.
Pris og tilgængelighed
SnapBack Ultra Slim SSD og Store ‘n’ Go ALU kan købes hos udvalgte forhandlere til en vejledende udsalgspris på følgende konfigurationer:
- SnapBack Ultra Slim SSD USB 3.2 Gen 2×2 2TB Black 2759 kr.
- SnapBack Ultra Slim SSD USB 3.2 Gen 2×2 1TB Black 1599 kr.
- SnapBack Ultra Slim SSD USB 3.2 Gen 2×2 512GB Black 1199 kr.
- Store ’n’ Go Alu Slim 2.5′ (6,35CM) 1TB USB 3.2 GEN1 Space Grey 589 kr.
- Store ’n’ Go Alu Slim 2.5′ (6,35CM) 1TB USB 3.2 GEN1 Silver 589 kr.














