Endnu engang vender vi opmærksomheden på tyske Speedlink, der har sendt os en af deres nyeste budget gaming muse. KUDOS Z-9 hedder musen og ud fra hvad æsken fortæller os, så ser det rigtig lovende ud. Speedlink lover en dpi på op til 8.200, onboard hukommelse, 4D hjul og 9 programmerbare knapper. Til en pris omkring de 450kr. så er det ret imponerende, at man tilbyde så meget teknologi for så lidt. Man kan udover de andre funktioner, styre og programmere musens funktioner via en app.

sl-6391-rd_rgb_002Kigger vi på musens udseende,  så er det faktisk slet ikke et så tosset design endda. De gråsorte kanter og den bordeaux-røde top giver en god blanding af farver og giver musen et aggressivt look. Når man sætter den i USB porten så begynder den straks at lyse fra både hjulet, men også under logoet på musen. Der er to tydelige knapper for oven på musen, som på standardindstillingerne styrer dpi hastigheden. I den forbindelse er der også en indikator i venstre side, der fortæller dig hvor højt du har sat hastigheden på musen. Så sidder der to knapper på siden af musen samt to ved henholdsvis venstre og højre museknap. Der er som sagt rig mulighed for selv at programmere sin mus, helt som man selv ønsker det. Dette ser man ellers kun på de dyre modeller, men  Speedlink har smidt det i KUDOS Z-9 og det er et plus. Der er også en god robust ledning på 1.8 meter som selvfølgelig skal forbindes med din USB port.

sl-6391-rd_rgb_006

Apropos robusthed så er det lidt her hvor jeg tænker at, med alt den teknologi som Speedlink har presset ned i denne mus, så kunne man også godt have gjort at den ikke virker som en billig ALDI mus. Den er lidt let og virker billigt konstrueret. Knapperne virker heller ikke helt så robuste og de virker billige og porøse. Når man klikker på knapperne, så er det ikke et klik, men mere end det klonk som man får som feedback. Det virker langt fra solidt og det er en synd og skam. Selve udformningen af musen er mest beregnet til små og mellemstore hænder, da pasformen slet ikke var til min stor hånd. Funktionaliteten er der ikke noget at sætte fingre på og til de før nævnte 450kr. så skal man nok heller ikke forvente alt for meget. Men taget i betragtning af at den har vundet tre forskellige priser i Tyskland, så havde jeg forventet en langt bedre byggekvalitet end det der er tilfældet.

Speedlink_Kudos_Z9_Gaming_Mouse3-1080x1080

Kigger vi lidt på de specifikationer som musen har, så er det ganske imponerende hvad Speedlink har fået ned i KUDOS Z-9 for kun 450kr.

Specifikationer:

  • Individuel programmerbare taster
  • Ni programmerbare knapper, nøjagtig rastereret 4-vejs-musehjul plus dpi- og profil-kontakt
  • Ekstrem præcis lasersensor med indstillelig nøjagtighed fra 50 til 8.200dpi
  • Nem og enkel konfigurationssoftware og internt lager til profiler og makroer
  • Zero-Response-Time-tasterne giver forsinkelsesfri overførsel
  • 64 indstillelige farver til profil-indikator-listen
  • Musehjul med 4-vejs-modus
  • Ergonomisk formet tommelfingerstøtte til højrehåndede
  • Programmering via App
  • 1000Hz Polling Rate
  • Laser sensor
  • Intern hukommelse
  • Bøjeligt, coatet USB-kabel med en længde på 1,8m
  • Kompatibel til PC & Mac

Så det er ikke funktionalitet eller teknologi der mangler på Speedlink KUDOS Z-9.

sl-6391-rd_rgb_004

Musen gør skam det som musen får besked på og programmeringen foregår ganske problemfrit og meget nemt. Det er ikke alle gamere der ligger så stor vægt på musen. De sætter rigtig meget fokus på PC’ens hardware og keyboardet. Men i mit hoved er musen lige så vigtig som alt andet. Gameren skal have en god robust mus som passer ind i gamerens hånd. Den skal også have de specifikationer som gameren kræver, for at yde det ypperste i de spil han/hun nu måtte spille. KUDOS ville fint kunne passe ind i spil som League og legends og er nok mest beregnet til gameren, som endnu ikke helt har pengene til, at tage udstyr ned fra den øverste hylde. Der er mange alternativer i denne prisklasse som man kan vælge imellem. Jeg kigger altid på det ergonomiske. Altså om den ligger godt i min hånd. Men en ting som er hamrende vigtig for mig er byggekvaliteten. Hvofor ikke skille sig ud fra det segment man ligger i og så lige give byggekvaliteten et nøk opad. Desværre formår KUDOS Z-9 ikke helt at skille sig mærkbart ud, trods sine fornemme specifikationer.

Konklusion:

Konklusionen af denne test må være at Speedlink KUDOS Z-9 er som den lille hvide, altid gøende terrier der alle dage har drømt om og har en ide om at den er en stor og farlig hund. Selvom den har fået slebet tænder, klippet negle og blevet studset med hanekam. Så bliver det aldrig mere end en lille terrier. Det er en skam når et produkt har så meget potentiale, at en lille ting som byggekvalitet gør så stor en forskel. Det skal ikke tolkes som om at jeg ikke syntes at det er en udmærket mus. Den kan både bruges til at game med, men også til hverdags brug. Den kan imponere vennerne til de private lan-arrangementer med sit aggressive udseende, sine 64 forskellige lys typer og sine imponerende funktioner. Vennerne taber også kæben når man nævner prisen.

Jeg vælger at give den 2,5 stjerner da der er mange alternativer i samme prisklasse, hvor byggekvalitet og funktioner går bedre hånd i hånd end det er tilfældet ved Speedlink KUDOS Z-9.

Tak til PR Nordic og Speedlink for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSe hvad The Division kræver for at køre på PC
Næste indlægSpeedlink ATECS XXL gaming musemåtte
Er en flittig gamer på Xbox og Playstation. Jeg har været med på spillebølgen siden Commadore 64 og Konsollen var NES. På Xbox One er mit callsign: The Bald Duke Jeg spiller for det meste Call of Duty, Ghost Recon eller PUBG. Jeg har en stor passion for gadgets.
speedlink-kudos-z-9-gaming-mus-anmeldelseEn udmærket budget gamer-mus til 450kr. Desværre drukner alle de flotte forventninger, funktionaliteten og specifikationerne i den meget plastikagtige porøse byggekvalitet. Det er en skam.