Gotham Knights udviklerne er stået frem og har udtalt at spillets version af Gotham bliver den største hidtil. Meget i stil med tidligere Arkham spil, så vil Gotham Knights verdenen være én stor åben-verden. Her vil du kunne udforske vidt og bredt, og ikke mindst i højden!

Med et spil som byder på mere end bare en singleplayer oplevelse, så har det krævet en støre verden i det at man kan spille sammen med andre i co-op multiplayer. Derfor har udviklerne hos WB Games Montréal måtte tænke stort og kreativt. I et interview med Game Informer, har Executive Producer Fleur Marty og Game Director Geoff Ellenor gået i detaljer, med hvordan de har skabt den bedste version af byen Gotham nogensinde.

I interviewet fortæller Marty, at deres version af Gotham ikke alene bliver den største, men også langt mere tætpakket og vertikal. Her skal man tænke på spil såsom Marvel’s Spiderman, hvor det er muligt at udforske byen i bredden og højden. Dette gør også at Gotham Knights kommer til at indeholde mange lag i byen, hvori man kan udforske, kæmpe mod fjender og meget mere. Det er også med til at give et spændende gameplay loop, for hvor end man befinder og foretager sig byen.

En anden grund til Gothams størrelse, er også muligheden for brug af Batcycle rundt om i byens gader. Køretøjet er designet som et lang-distance transportmiddel, hvis du virkelig skal fra den ene ende til den anden ende af byen. De 4 helte kan selvfølgelig også på sin vis, flyve over byen, men det er altid godt med valgmuligheder.

Noget af det lækre ved superhelte spil, er selvfølgelig kostumer. Her fortæller Marty og Geoff at der er lagt mange detaljer ind i hvert stykke gear og kostume til de 4 helte. Der vil være mere end 40 forskellige kostumer, spredt ud på hver af heltene i spillet. Det giver dig utrolig mange valg af både armor genstande og ligeledes med farvevalg. Det samme gælder for din Batcycle, som også kan tilpasses med farver osv.

Fleur Marty fortæller dog også, at din Batcycle ikke kan opgraderes, kun tilpasses. Så alt hvad der er af egenskaber og specielle evner, er kun kamp betonet. Så det lader ikke til at du kan bruge køretøjet til ret meget mere end hvad den kan, transportere dig fra A til B.

Gotham Knights udkommer d. 25 Oktober, 2022 på PS5, Xbox Series X|S og PC.