gran_turismo_5_banner

Kan du huske juleaftensdag, hvor man som lille sad og ventede og ventede? Ventede på at det blev aften, ventede på at der blev spist op, så man kunne få lov til at pakke gaver op. Sådan er der mange racer-fans der har det rundt omkring i verden. Gran Turismo 5 kommer på et eller andet tidspunkt, men hvor og hvornår er der ingen der ved. Det er måske lige før at det er værre end at vente på gaver juleaften.

Nu er der kommet 5 nye screenshots og de fortæller da en smule om hvad vi kan få lov til at se i Gran Turismo 5. Jeg ville dog hellere sidde med spillet i hånden, men der er da et par glædelige ting at se på de her billeder.

Den ene er at spillet stadig ser rigtig lækkert ud og hvis du så tager et grundigt kig på det første billede herunder. Det billede med bagpartiet fra en Mercedez. Så vil det skarpe øje fortælle dig, at det er den bane fra Time Trialen, som man kørte rundt på i et forsøg på at få en plads i GT Academy tilbage i december/januar. Forskellen er bare at på dette billede er der langt flere detaljer. Eksempelvis ligner træerne faktisk træer og hvis du prøvede time trialen for et par måneder siden og var skuffet, så kan du godt få smilet på igen. Det var nemlig bare en time trial, som var bygget på at bilens fysik var rigtig – ikke hvordan banen så ud.

Det eneste spørgsmål som vandrer i mine tanker er: Hvad venter vi egentligt på?

 

GT5_SS2

GT5_SS1

GT5_SS3

GT5_SS4

GT5_SS5