Nye Blade-laptops med markedets vildeste skærme, fokus på grønne tiltag og Sensa HD Haptics er bare nogle af nyhederne fra Razer ved dette års CES 2024-messe i Las Vegas.
Razer, gamingindustriens mest velkendte brand indenfor mus, tastaturer, headsets og gaming PC’er, har lanceret en række spændende nyheder ved dette års CES-messe i Las Vegas, herunder nye Blade-laptops, offentliggørelsen af de revolutionerende Sensa HD Haptics i Project Esther-konceptet, den nye Razer Iskur V2 Gaming-stol samt nye Razer Gamer Room-produkter.

Verdens vildeste gamerskærme på de nye Blade 16 og 18
Razers nyeste Razer Blade 16 og 18 kommer hver især med den nyeste hardware fra Intel og NVIDIA, men mest iøjefaldende er de to computeres nye skærme, som begge er den første af sin slags i verden. Blade 16 har en 240Hz OLED-skærm i QHD-opløsning, imens Razer Blade 18 har en knivskarp 4K-skærm med 165Hz opdateringshastighed.
Derudover er der også en ny Razer Blade 14 på menuen, som byder på en NVIDIA 4070 GPU og AMD Ryzen 9 8945HS-processor i en let og transportabel formfaktor sammen med en 240Hz QHE+-skærm.

Razer Iskur V2 Gaming-stol
Sidder du i timevis foran skærmen, så har Razer netop lanceret den perfekte stol til dig. Razer Iskur V2 byder på den optimale komfort og støtte til lænden med et utal at justerbare områder, så den kan tilpasses netop din ryg og positur – hvilket understøttes af Iskur V2’s memory foam-puder.

Aether Light Bar giver RGB-lys til skrivebordet
Aether Light Bar fra Razer Gamer Room-kollektionen hjælper med at oplyse dit skrivebord, men med Razers velkendte design og RGB-belysning. Lampen giver en blid og behagelig belysning, og lampen kan styres via IoT-platformen Matter eller via Razer Gamer Room-app, så du kan få det fulde ud af Chroma-farveeffekterne.

Razer USB C-dock – fjern kabelrodet fra skrivebordet
Med Razers nye dockingstation med USB C kan du roligt fjerne alle andre kabler. Dockingstationen har 11 porte, herunder 4 USB A-porte, Gigabit Ethernet, audioport, mikroSD-porte, USB C-porte – alt sammen som kan tilgås via ét USB C-kabel til din bærbar. Docken understøtter både 4K/60fps via HDMI samt 7.1 surroundsound via audioporten, og den fungerer til både Razers egne Blade-laptops, andre Windows laptops, MacBooks, iPads og Chromebooks.
Grønne tiltag
Razers grønne logo er verdenskendt, og fra 2024 bliver Razer endnu grønnere. Ved CES 2024 annoncerer Razer sit mål om at reducere sin påvirkning af miljøet ved blandt andet at benytte en større andel genbrugsmaterialer i fremtidige produkter. Fra 2024 vil alle fremtidige mus, tastaturer og headsets i Razers velkendte sorte farve være produceret i genbrugsmaterialer.














