Mario Kart 8 får sig en ny version på Nintendo Switch. Og vi kan med det samme love jer, at det ikke bliver en direkte “kopi” af det spil vi kender fra Wii U.
Nintendo har udsendt en pressemeddelelse hvor de fortæller om alt hvad der er værd at vide om denne nye version af spillet, og det bliver en lækker sag må man sige.
Man bemærker med det samme, at der er satset stort på Multiplayer muligheden i spillet, både lokalt og online, for det er det der er i højsædet i Mario Kart 8 Deluxe. I kan se den fulde pressemeddelelse lige her:
10. marts 2017 – Spil den ultimative version af Mario Kart 8 hvor som helst, når som helst og med hvem som helst, når Mario Kart 8 Deluxe udkommer den 28. april til Nintendo Switch! Du kan spille med op til 8 venner med lokal trådløs forbindelse. Alle yndlingsbaner og -figurer fra Wii U-versionen er med samt alle downloadbaner og -figurer. I alt vil der være 48 baner fra start. Desuden dukker nye figurer op, som Inkling Boy og Inkling Girl fra Splatoon samt King Boo, Dry Bones og Bowser Jr. Du kan således vælge mellem hele 42 chauffører!
Herudover er Battle Mode forbedret og det inkluderer Balloon Battle og Bob-omb Blast, de nye baner Urchin Underpass og Battle Stadium samt klassikere som Luigi’s Mansion (GCN) og Battle Course 1 (SNES). Spillere kan nu have to genstande på sig, blandt andre Boo, som stjæler genstande, og Feather, som giver dig et højere hop i Battle Mode.
Mario Kart 8 Deluxe indeholder desuden en ny styrefunktion, der gør det lettere for nybegyndere og mindre børn at spille banerne. Helt klart en fordel i 200cc, og så kan Mario Kart 8 Deluxe spilles i 1080p. At spille med andre er altid sjovt, og det bliver endnu sjovere i Mario Kart 8 Deluxe. Dette kan gøre på fire forskellige måder:
• Op til fire spillere kan spille på samme Nintendo Switch i TV Mode eller Tabletop Mode
• Du kan spille online. To spillere kan lokalt gå online og spille i turneringer på op til 12 spillere samtidigt
• Spil med flere Nintendo Switch-systemer forbundet trådløst med hinanden. Op til 8 personer i samme rum kan spille på denne måde
• Op til 12 spilkonsoller kan i TV Mode forbindes via LAN Play med 1-2 spillere pr. Nintendo SwitchMario Kart 8 Deluxe gør også brug af mange amiibo. Test at bruge amiibo fra Super Mario-, Animal Crossing- og Splatoon-serierne.
Ikke nok med det, så kan I i denne nyhed også nyde den nyeste trailer til spillet, som netop også lige er landet.
Mario Kart 8 Deluxe udkommer som skrevet den 28. April til Nintendo Switch.