HTC er snart på banen med et nyt flagskib. Og det lader til det bliver et vildt et af slagsen.

Og ikke nok med du får en mobil der kan alt man kan ønske, får du også lyden med på samme tid. I kan læse den officielle pressemeddelelse her:

KØBENHAVN – 23. november 2016 – HTC, en banebrydende producent inden for smartphones og virtuel virkelighed, har i dag lanceret HTC 10 evo. Dette er en smartphone-evolution med unikke egenskaber som blandt andet lyd, der tilpasser sig dit øre på detaljeniveau, samt et elegant design, der krones af en finslebet ramme af helstøbt metal.

HTC 10 evo er bygget op omkring en stor 5,5-tommers Quad HD-skærm med Gorilla Glass 5 og nyeste version af Android – 7.0 Nougat. HTC’s legendariske designtraditioner videreføres i metalrammen. Udsøgt lydkvalitet har igen været i fokus, og med HTC BoomSound Adaptive Audio leveres en øjeblikkelig tilpasning af lyden, der er baseret på det miljø, lytteren befinder sig i. Også de medfølgende høretelefoner løfter lydoplevelsen til et nyt niveau, da de kan tilpasse sig brugerens unikke øre og fremhæve flere detaljer i den musik, der afspilles.

htcevo1

Lyden tilpasses dig
HTC BoomSound Adaptive Audio-høretelefonerne, der følger med HTC 10 evo, vil tilpasse lyden til den unikke struktur i dit øre og det miljø, du befinder dig i. Når du lytter til din favoritmusik derhjemme, vil indstillingerne være tilpasset til de stille omgivelser og musikken. Når du senere sidder i toget og ser et nyt afsnit af en tv-serie, vil lyden tilpasse sig de mere støjende omgivelser og det ændrede lydbillede. Denne justeringsprocess sker hurtigt og enkelt, og vil give dig en bedre oplevelse af musik, tv og film.

De nye HTC BoomSound Adaptive Audio-høretelefoner kobles til telefonen via det nye USB Type-C-stik. De er kendetegnet ved dyb bass, perfekt tonegengivelse og et design, der er egnet til alle typer af brug, heriblandt træning.

htcevo2

Designet til at blive brugt
Du skal ikke være bange for at tage telefonen med dig og rent faktisk bruge den. HTC 10 evos helstøbte metalramme er IP57-klassificeret og dermed designet til at være modstandsdygtig over for vand og støv. Under udviklingen af telefonen er den blevet udsat for en voldsom behandling som høje fald, temperaturændringer, revner og fugt. Dette er en telefon, som man kan tage med sig, næsten uanset hvad man skal – det være sig aktiviteter som at køre på mountainbike, stå på ski, dase en hel dag på stranden eller vandre på fjeldet i regnvejr. Og det er ikke bare metalrammen, der bidrager til holdbarheden – også Gorilla Glass 5 fra Corning gør dette til en telefon, der kan holde til dine oplevelser.

htcevo3

Høj ydelse og skarpe billeder
Med Android 7, en hurtig processor med otte kerner, to gigabyte systemhukommelse og 32 gigabyte intern lagerplads – der kan udvides til hele to terabyte ved hjælp af hukommelseskort – lægges grundlaget for en uovertruffen brugeroplevelse – selv ved krævende brug og multitasking.

Via fingeraftrykslæseren kan telefonen låses op på kun 0,2 sekunder. Og for at opretholde ydelsen over tid vil HTC Boost+ rydde op i unødvendige filer og optimere ressourcefordelingen – dette forbedrer ikke blot hastigheden, men også batteritiden. Boost+ øger desuden sikkerheden, da du kan begrænse adgangen til bestemte apps ved at kræve, at de låses op med fingeraftrykslæseren.

HTC 10 Evo giver dig maksimal frihed i brugergrænsefladen, og med HTC Freestyle er du ikke begrænset af et låst design. Ikoner, widgets og andre elementer kan frit trækkes rundt, grupperes og lægges i overlappende lag. Du kan opprette egne links til apps eller fjerne ikonerne helt – din telefon, dit valg.

HTC 10 evo har et kamera på 16 megapixel med lynhurtig autofokus, dobbelt LED-lys og optisk billedstabilisering, som vil hjælpe dig med at tage gode billeder under krævende forhold. Pro Mode gør det muligt at tage billeder i RAW-format og giver manuel kontrol over alle kameraets justeringsmuligheder, så du blandt andet har flere muligheder for at efterbehandle billederne eller eksperimentere kreativt med kameraindstillingerne.

Ud over det primære kamera er HTC 10 evo også udstyret med et forsidekamera på otte megapixel med Auto HDR – det er perfekt til både selfies med høj billedkvalitet og videosamtaler. Lyset fra den lysstærke skærm vil sørge for gode resultater selv ved svag belysning.

htcevo4

HTC 10 evo i sort vil være tilgængelig på det danske marked i løbet af første kvartal af 2017. Vejledende pris er 4.990 kroner inklusive moms.

Specifikationer:

  • Operativsystem: Android 7 med HTC Sense
  • Mål og vægt: 153,59 x 77,3 x 3,7-8,09 mm. 174 gram.
  • Skærm: 5,5-tommers Quad-HD (2560 x 1440) Super LCD 3 med Gorilla Glass 5.
  • Vand- og støvafvisende: IP57-klassificeret
  • Processor: Qualcomm Snapdragon 810 2,2 GHz med otte kerner.
  • Systemhukommelse: 3 gigabyte
  • Lagerplads: 32 gigabyte. Udvidelse via microSD-kort op til 2 terabyte.
  • Kamera: Primært kamera på 16 megapixel og forsidekamera på 8 megapixel.
  • Lyd: 24-bit Hi-Res Audio-certificeret. Tre mikrofoner med støjreduktion. HTC BoomSound Adaptive Audio.
  • Wi-fi: 802.11 a/b/g/n/ac.
  • Batteri: 3 200 mAh. Op til 23 timers taletid via 3G/4G.
  • Forbindelser: USB Type-C, Bluetooth og NFC.