Kan du huske at Microsoft for få dage siden annoncerede at FIFA 14 ville være inkluderet for alle der bestilte Xbox One? Efter et interview med det svenske Eurogamer, så viser det, som så meget andet fra Microsoft, at være en sandhed med modifikationer. Det kræver at du bor i et af de 13 lande der er med i Day One Launch (som Microsoft stadig ikke har sat dato på) og at der stadig er flere eksemplarer tilbage.

Der er altså ikke FIFA 14 med når Xbox One kommer til Danmark. Hvornår der så end er. Der er også annonceret at du får to gratis titler (der endnu ikke er navngivet) med Xbox One hvis du har pre-ordered i et af de lande hvor Xbox One ikke udkommer som Day One Launch. Ja det kræver så også at du har pre-ordered inden d. 20 august ellers er det eneste du får en lang næse.