Under et Final Fantasy XIV event som netop er afholdt i London, havde vi den store ære at møde Naoki Yoshida, som er spillets hoved producer. Vi stillede ham i denne anledning nogle spørgsmål som omhandlede Final Fantasy XIV universet. Alle spørgsmål der bliver stillet i dette interview, er individuelle spørgsmål.

Vi starter ud med en lille information hvem Naoki Yoshida er, til de enkelte der måske ikke ved det. Naoki er født i 1973 og han er hoved producer på Final Fantasy XIV. Han har også været inde over en del andre spil projekter. Blandt andet stod han også for udviklingen af Dragon Quest: Monster Battle Road serien. Han har været en del af Square Enix siden 2004.

Efter at have hilst pænt velkommen til Naoki Yoshida, satte vi os i de fine læder møbler og fik os en lille snak omkring Final Fantasy XIV.

Efter vi har prøvet spillets ”Trust System” er vi vilde med det. Hvordan fik du den ide til dette? Det er ret nytænkende i et MMORPG spil.

Selvom spillet er et MMORPG spil, betyder det ikke at man ikke kan have den slags indhold. Vi syntes det kunne være sjovt at prøve noget nyt, og måske endda tiltrække nye fans. Det var også en god mulighed for at integrerer spillets NPC (Non Player Character) når man tager en dungeon. Dette er en unik mulighed for dem som gerne vil i gang med det samme.

Kan vi regne med mere Crossover indhold fra Final Fantasy universet i Final Fantasy XIV, som I gjorde med Final Fantasy XV?

Det er altid svært at svare på den slags spørgsmål. For selvom vi internt har snakket om den slags indhold, kan vi selvfølgelig ikke løfte sløret for det her. Men vi kan godt fortælle at i Shadowbringers, vil vi have en god mulighed for at møde indhold fra Final Fantasy franchisen.

Det er svært at lade være med at ligne en glad julegris når man møder en stor personlighed.

Når vi taler events i Final Fantasy XIV, hvordan finder I ud af hvilke events der er permanente og hvilke der kun er i en periode?

Det kommer meget an på hvilke event der er tale om. Det er nemlig meget forskelligt når man tænker på naggrunden for det univers eventen er fra. For eksempel har vi lige haft fint besøg af Noctis fra Final Fantasy XV. Af henhold til den verden han kom fra, ville det ikke give mening at det var et permanet ophold. Vi laver også events som er tilbagevendende så alle har mulighed for at deltage i dem.

Hvad er dit bedste råd til nye spillere? Final Fantasy XIV er jo et meget stort univers at gå i gang med. Så det kan måske for nogen virke lidt overvældende at gå i gang med.

Final Fantasy XIV er en MMORPG titel som holder sig inde for rammen af den genre. Det er bygget op så man som ny spiller nemt kan komme i gang, da der er en masse hjælp at hente hvis man ønsker det. Når man først er blevet tryg med spillet og dets muligheder, så spiller man det som om man ikke har lavet andet. Vi har også sørget for der er den mulighed, at alle til hver en tid kan prøve spillet gratis, så de har mulighed for at se det an. Så på den måde, er der ikke nogen der går i gang med noget de ikke magter.

Har du lyst til at udvikle MMORPG genren videre fra det vi kender nu?

Hvis vi snakker om Final Fantasy universet, er der ingen grænser for hvor langt vi kan tage Final Fantasy XIV. Det er en franchise med mange muligheder i. De andre Final Fantasy spil i hovedserien, spilles hovedsageligt af konsol spillere, men der er det anderledes med XIV. Blandt andet med PvP (Player Versus Player) og alt andet indhold, prøver vi at gå et skridt længere hver gang der udgives noget nyt indhold.

Tilbage under 2017 Fan Fest snakkede du om at bringe Blitzball ind i Final Fantasy XIV universet. Er der stadig planer om det?

Jeg er blevet spurgt om det en del gange, men ikke meget på det sidste. Så havde næsten glemt alt om det. Hvis vi skulle implementerer Blitzball i Final Fantasy XIV, ville det ikke have nogen form for belønning til dem som spiller det. Så vi snakker stadig om det er noget folk vil spille, hvis vi gjorde det sådan. Blitzball var en kæmpe succes i Final Fantasy X. Men vi er stadig i tænkeboks om det er en ide at det skal være som indhold i Final Fantasy XIV. Jeg afventer lidt mere feedback fra fans inden der bliver taget stilling til det.