Den 4. februar mødes Europas bedste videoinstallatører i Barcelona til årets mest intense konkurrence. Under ISE 2026 løber den europæiske finale i Logitech Video Install World Cup nemlig af stablen i en kamp om hastighed, præcision og ære. Tre dygtige installatører fra Atea stiller op for Danmark mod bl.a. de regerende svenske mestre.

Europas bedste videoinstallatører mødes den 4. februar i Barcelona til årets mest intense konkurrence. Under verdens største B2B-messe for AV-teknologi, ISE 2026, går installatører fra hele kontinentet head-to-head i kampen om trofæet. Videoinstallatørerne er dem, der sikrer, at teknikken fungerer, og at kommunikationen flyder uden problemer. Nu får de chancen for at træde frem i rampelyset og få velfortjent hyldest for deres gode arbejde.

Danmark er med i feltet og repræsenteres af Atea, som skal vise, at danske mødehelte kan levere på højeste niveau mod hold fra Tyskland, Spanien, Sverige, Frankrig, Danmark, Benelux og Norge.

Atea skal slå de svenske mestre

Sidste repræsenterede et hold fra AV Center Danmark i det europæiske mesterskab. De tabte til de nuværende svenske verdensrekordholdere fra Logic IT, som satte en imponerende tid på blot 11 minutter og 37 sekunder. I år deltager tre dygtige installatører fra Atea, nemlig Jannik Due Nørskov, Casper Kehlet og Martin Toft, som skal forsøge at vinde trofæet over på danske hænder.

I konkurrencen Video Install World Cup skal deltagerne installere et komplet videokonferencesystem fra Logitech på rekordtid og med perfekt funktionalitet. Det handler ikke kun om hastighed, men også om præcision, kabelføring, opsætning af skærme og korrekt konfiguration af software. Dommerne vurderer både tid og kvalitet, og der er nul tolerance for fejl. Et enkelt forkert kabel eller en manglende forbindelse kan koste dyrt. Den intense kamp foregår foran et live publikum, og konkurrencen filmes også.

Alle interesserede kan se den nervepirrende konkurrence live i Barcelona under ISE på Club Astoria den 4. februar 2026, kl. 17.00 eller efterfølgende på https://www.videoinstallworldcup.com/barcelona2026

Konkurrencen er sponsoreret af teknologivirksomheden Logitech, der specialiserer sig i at skabe alsidige og brugervenlige konference- og videoprodukter med enkel og tilgængelig installation. Arrangementet afholdes i samarbejde med partnervirksomhederne Samsung, Microsoft og TD Synnex.