Det virker som en RIGTIG god idé ikke? At smide samtlige manga helte i hovedet på hinanden i et hæsblæsende eventyr, hvor Jotaro smadre ansigtigtet på Yugi Muto, mens Luffy venter på, at prøve kræfter med Son Goku. Hvor du med din avatar kan gå blandt dine barndomshelte, og se hvordan historien udfolder sig. Det ér en rigtig god idé, men utrolig dårligt udført. Velkommen til Jump Force.

Det Gode Ord:

Som nævnt i introduktionen er jeg vild med ideen bag Jump Force. Det er ikke altid at, man får denne type fanservice spil. Det tætteste vi plejer at komme er Smash Bros. og gæste fighters i diverse kampspil – a’la Soul Calibur, Tekken, Mortal Kombat X.

De største helte er her, fra serier som Naruto, Dragon Ball Z, One Piece, Jojo’s Bizzare Adventure, Death Note, Yu-Gi-Oh mm! Det er jo en fejring til Manga og Shonen Jumps historie. Man skal endda lave en Avatar og arbejde sammen med disse eminente manga helte, for at bekæmpe ondskaben – i den virkelige verden! Ja, der er baner såsom San Fransisco, New York, Kina, Europa, Mexico osv. Det er stort, det er ambitiøst, det er næsten for godt til at være sandt!

Æstetiken er endda helt perfekt, da der er visuelt battle damage, som i form af dine heltes tøj der går i stykker, tydelige sår i ansigtet, blå mærker osv. Det er super godt tænkt, da det også giver spillet et virkeligheds element. Der er fed taktil respons når du bliver ramt eller rammer din modstander – og så føles det virkelig godt, at bruge sig af heltenes super angreb. Det er rigtigt flot rent visuelt, og giver en god følelse i maven.

Hvor ofte ser man Deku (Izuku Midoriya), udfordre Naruto Uzumaki til kamp? Aldrig! Spillet er fyldt med højdepunkter som dette. Karakterenes dialoger fylder rigtig meget, og giver virkelig ens lille barnehjerte noget at glæde sig over.

Jump Force Universet:

Freeza og Goku er i færd med at tæske hinanden, her bliver du desværre ramt. Heldigvis redder Trunks dit skind, og giver dig en Umbra’s Cube. Disse terninger kan give folk evner som aldrig før, og det er så herfra, man får lov til at slå sig løs.

Du bliver hevet med til en base, kaldet Jump Force (TITLE DROP!), her bliver du introduceret til, hvad heltene gør for, at redde verdenen og hvad der skal til for, at du kan hjælpe. Der er 3 hold – Alpha, Beta og Gamma, som hver har deres funktion. Du får muligheden for, at tilmelde dig et af de 3 hold. Her får du så nogle evner som passer på teamets konstellation. Jeg valgte Luffy’s hold, da Sanji er med, og han er simpelthen for skæg! Karakterens personligheder kommer meget frem, og man føler virkelig kulminationen af Shonen Jumps universer.

Der er forskelligt tøj du kan købe til din avatar, som hver udspringer fra de forskellige universer! Såsom Son Gokus Gi, Konohagakures ninja uniformer, pirat tøj, streetwear mm. Der er stor plads til, at udforske forskelligt tøj, så du kan gøre din avatar helt din egen!

…Desværre er det ikke guld og grønne skove, da spillet har nogle seriøse problemer, som er så irriterende at jeg flere gange overvejede at spille noget andet.

Omae Wa Mou Shindeiru:

Det første store problem man møder er de enorme loading tider der er mellem hver enkelte begivenhed. Det er ikke et kæmpe problem i starten. Det fremtræder først rigtigt når du for alvor går igang med missioner. En klassisk oplevelse ser sådan her ud:

“Start Mission -> Loading -> Snak i 1 minut -> Loading -> Kæmp 1 minut -> Loading -> Snak 1 minut -> Loading. “

Og sådan er det flere gange i streg. Det er virkelig noget hvor jeg højlydt må sukke. Specielt da dialogen er super kedelig uden drivkræft. Kampene er heller ikke super sjove, da kampsystemet overhoved ikke har nogenform for balance. Alle er lige stærke på alle områder – det handler blot om, at undvige og beskytte sig. Jo, der er nogle små funktioner i form af, hvilken type angreb du bruger, men det er overhoved ikke værdigt til, at have in mente.

Nu hvor vi snakker mangel på drivkræft kommer vi til andet problem. Plottet er hamrende kedeligt. Det er ikke spændende, det er totalt nemt at gennemskue hvad der sker, og så er karakterense in-game modeller alt for livløse. Der er ingen følelese i karakterene – udover Sanji, da hans øjne ændre sig i forhold til, om han kæmper mod en kvinde eller en mand. Så kan der næsten ikke være flere problemer – desværre er de 2 største stadig ikke nævnt.

Den Forfærdelige Treenighed :

Nu kommer der 3 subjektive problemer, som til dels sagtens kan være objektivt. Lad os starte med framerate. Det er ikke tit, at man oplever et så ambitiøst next-gen spil have sådan en fejlagtigt framerate. Jeg aner ikke hvad den kører på, men den er meget prominant og ødelægger flowet i spillet.

Flowet i kampene bliver delvist ødelagt af framerate, men blocking tager præmien her. Der er ingen straf for blocking, i hvert fald ikke en jeg har fundet. Jeg oplever tit, at mine modstander blokerer hele tiden, uden de mister liv af mine stærke angreb. Jeg prøver at tæske løs på deres skjold uden der sker noget. Den eneste mulighed er grab. Det virker ja, men det er overhovedet ikke spændende, da modstanderen bare kan blokere igen. Hvis man kunne bryde gennem deres blokkering, ville spillet strags have en stærkere meta, da man pludselig skulle tænke over sine handlinger.

Lobbyen… Lobbyer er blevet populærer i online-spil. Det er her, hvor man bevæger sig rundt i mellem missioner. Det er i sig selv fint nok, hvis ikke det var fordi man bevæger sig ufatteligt langsomt – altså, kvalmende langsomt. Der føles utroligt langt mellem områderne i lobbyen, og det tager virkelig på en, at dalre frem og tilbage. Der er ingen fast travel, i hvertfald ikke noget spillet fortæller dig. Samtidig, er missionernes start destinationer altid langt fra hinanden, og det  er bare så kedeligt at finde dem.

Men Jeg Bekymre Mig Jo:

Der er rimelig stærke problemer i Jump Force, og det kan sagtens være, at jeg ligger mærke til dem mere, fordi jeg virkelig havde glædet mig til det fulde spil. Jeg håber virkelig, at Bandai Namco kommer med en solid opdatering, der fikser frameraten.

Jeg kan sagtens leve med en kedelig lobby – og der er sikkert en måde, at bevæge sig hurtigere på – da lobbyen har noget der ligner en underjordisk motorvej. Men drivkræften er bare ikke stærk nok til, at jeg gider undersøge det. Jeg håber jeg bliver mere vant til disse problemer, da spillets kampe virkelig er seje og visuelt flotte.

Jeg er stadig vild med ideen om spillet – desværre er der bare nogle småting der gør det svært for mig at nyde det. Men jeg synes stadig, at fans skal prøve kræfter med spillet, da det er stort og ambitiøst! Dog er der nogle mærkelige valg af figurer. F.eks. så er Nami fra One Piece ikke med i base game. Hun er sikkert gemt i DLC arkiverne.

 

Overblik
Vurdering
Forrige indlægUnravel Two kommer til Nintendo Switch
Næste indlægOlliOlli ude til Switch nu
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!