Xbox leger lidt med sit eget udtryk igen.

Efter en afstemning på sociale medier, hvor Xbox-chef Asha Sharma spurgte fans om præferencen mellem “Xbox” og “XBOX”, faldt dommen ret tydeligt. Det hele caps “XBOX” vandt med 64,8 procent af stemmerne, og nu har Microsoft tilsyneladende taget resultatet til sig.

Xbox’ officielle konto på X er nemlig blevet opdateret til det klassiske all-caps design, som mange måske vil huske fra de tidlige 2000’ere.

Ændringen er dog ikke helt udrullet overalt endnu. På både Bluesky og Threads kører branding stadig videre med den normale skrivemåde, så det ligner mere en forsigtig test end en fuld rebrand… indtil videre.

Det er ikke tilfældigt, at all-caps vækker minder. Da den originale Xbox blev lanceret i 2001, blev navnet ofte brugt netop sådan, og det samme gjorde flere af de tidlige brandingelementer. Siden er Microsoft dog gået over til en mere afdæmpet stil.

Men under Asha Sharma ser det ud til, at Xbox i højere grad flirter med sin egen historie igen. Tidligere i år droppede hun også den omdiskuterede “This is an Xbox”-kampagne og vendte officielt tilbage til navnet Xbox Gaming i stedet for Microsoft Gaming.

Det hele peger på en klar retning. Mere fokus på brandets kerneidentitet og måske en smule nostalgi oveni.

Samtidig er det ikke nogen hemmelighed, at Xbox står midt i en udfordrende periode, hvor både hardware- og softwarestrategi bliver gentænkt. Med færre eksklusive titler og en mere aggressiv multiplatform-tilgang har fans været delt i deres reaktioner.

Nu virker det som om, Xbox forsøger at finde balancen mellem fortid og fremtid. Og i det lys giver en lille ting som “XBOX” pludselig lidt mere mening, end man måske lige skulle tro.

Fremtiden for brandingtesten er dog stadig uklar. Om det bliver permanent, eller bare en kortvarig nostalgisk blinke-til-fortiden-øvelse, må tiden vise.

Det næste store øjeblik for Xbox bliver uden tvivl næste generations konsol, Project Helix, som stadig ligger nogle år ude i horisonten. Indtil da justeres der tydeligvis på alt fra priser til Game Pass-indhold og branding.

Og ja, nogle gange starter store strategiske skift faktisk bare med et poll på X.