Kirby er tilbage i et nyt spil med en anderledes måde at spille platform på – ideen er god og underholdende, men holder det i længden?
Spillet har en lille og sød historie tilsluttet, som naturligvis handler om det gode mod det onde – som Kirby skal du i selskab med penslen Regnbue og Kirby’s ven Dwadle Dee redde hele verden fra at miste sin farve til ondskabens grimme hånd.
I stedet for at skulle bevæge sig rundt på den konventionelle måde skal du bruge såkaldte regnbue reb. Det er hvor den kære pensel Regnbue kommer ind i billedet – hun har nogen særlige kræfter som giver spilleren mulighed for at guide den rullende Kirby de rigtige steder hen på banen. Spillet består af en række baner, i en række verdener, som alle har en end boss du skal bekæmpe. Første bane har et træ som du skal angribe med Kirbys eget simple spinning attack, og det træ bliver så ked af det når du har bekæmpet det at der kommer en tåre og man får da næsten også helt dårlig samvittighed.
Andre baner transformerer Kirby til en ubåd eller en tank. Med tanken skyder du direkte på diverse fjender og forhindringer, og med ubåden skal du guide torpedoerne med regnbue rebet. Spillet varierer mere end forventet og kan derfor fastholde spilleren lidt længere – men de forskellige baner skal gennemgås et par gange hvis man vil have fingre i alt der er inkluderet i spillet. Hvor bane har en række kister du kan indsamle, og det er ikke altid lige let at åbne for dem (puzzlebrikker indsamles på tid) eller for dan sags skyld finde dem – de gemmer sig godt.
Spillet passer konsollens gamepad ganske forrygende, så meget at TV’et bliver fuldstændig nytteløs – med mindre der er nogle som kigger med på den store skærm. Med stylus skal du ligge de farvefulde reb, og det er svært at være præcis hvis man bruger den store skærm.
Du vil også blive tildelt nye udfordringsbaner efterhånden som du kommer igennem historien og du vil vinde statuetter af de forskellige figurer, venner og fjender, som du finder i spillet. Gotta catch them all!
Alt i alt er spillet ganske undeholdende, og stort set alle ville kunne spille det, så snart de har forstået grundprincipperne i hvordan spillet fungerer med regnbue reb og fjendernes mønstre. Spillet støtter 3 amiibos, Kirby, Meta Knight og King Dedede.